tirsdag den 25. november 2014

Bøøøøf! En anbefaling.






Utroligt nok, er der faktisk stadig cafeer og restauranter tilbage i Aalborg, jeg endnu ikke har fået lagt besøg forbi. En af dem er Bøf & Vin, som jeg husker særligt flere fra min studietid, altid har rost til skyerne. Jeg har midlertidigt ikke fået den prøvet, men I sidste uge skulle det være.

Og jeg må da erkende, at jeg grinede lidt, over det det meget blinkende, kunstige juletræ i hjørnet, det laminerede "læder-indbundende" menukort og den temmelig uopdaterede "fin-med-tons-tunge-velour-stole-mørkt-træ-og-malerier"-indretning (vel at nærke ikke på den smarte, retromanér, mere ala "det var smart, da vi åbnede i år 1892"). 
Men min mistanke om en gennemsnitlig madoplevelse blev straks mandet til jorden, da vi efter skøn betjening, modtog vores bestilling. For er du sindssyg, det var godt. Altså, jeg siger jer! 

Både den smuktanrettede seafood-tallerken med jomfruhummer, musling og tigerrejer var lige i skabet - let kød, velkrydret panering og tilbehør af sprødt grønt, som gemte på en fed, sød waldorf-marineret kål. Lige som det skal være. 

Dog tog bøffen prisen. Jeg har ærlig talt ikke fået bedre kød serveret før. 350 gram rød striploin ankom på egen brandvarme pande og var smørmør. Dertil fik jeg hjemmelavet grønkorns-pebersovs, tilsmagt perfekt med cognac - og med bagt kartoffel og fri salatbar var der ikke et øje tørt.

Så har du noget at fejre, eller ligesom mig, bare var inviteret på "lad os fejre hverdagen"-middag, så sving endelig forbi Bøf & Vin. 

9 kommentarer:

  1. Kæft - det ser godt ud! Der skal jeg vist have lokket husbonden hen (som om det ville blive svært ;)) næste gang vi er i besiddelse af en barnepige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok se efter de to, små søde B-) I må smage sådan en steak!

      - Anne

      Slet
  2. Tak for tippet! Kommer jeg til byen på et tidspunkt, må jeg klart overveje at spise der :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har man overskud til at grine af indretningen, er det bestemt besøget værd!

      - Anne

      Slet
  3. Haha, jeg drømte om dig og den bøf i nat, Anne. Jeg drømte, at restauranten faktisk lå i København, og du kunne slet ikke få armene ned og ville ikke snakke om andet, før jeg havde besøgt den. Jeg kan desværre ikke huske selve indtagelsen af bøffen, men bagefter var jeg overordentligt tilfreds. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, prægtig kommentar at få Tine. er beæret over at jeg (og bøffen) er nået dine drømme :D

      - Anne

      Slet
  4. Årh det ser dælme lækkert ud! :')))

    SvarSlet