fredag den 12. september 2014

Balsam for sjælen



For nogle måneder siden inviterede jeg mor til koncert. Jeg havde hørt, at Søren Huss spillede høstkoncert i domkirken, og det ville jeg nødig gå glip af. Mor havde ikke været til koncert i over tyve år, så hun trængte også til at komme afsted. Igår var det så tid til, at aflægge kirken et besøg. 
Da de ikke sælger drikkevare i kirken slog vi lige et smut forbi Søgaards og fik lidt før vi gik der op. Snakebites passede perfekt til den lune sensommeraften, og stemning var som altid hyggelig.
Koncerten var så fin og stemningsfuld. Det var lidt særligt og sidde der i den mørke kirke - man kunne ikke bede om smukkere omgivelser. 
Søren Huss er sympatisk og talentfuld - elskede hvert sekund. Så det var to tilfredse damer, som forlod koncerten - selvom om ville ikke ville have klaget, hvis det havde varet lidt længere. 

En dejlig dejlig aften, i dejligt selskab - præcis som balsam for sjælen.

2 kommentarer:

  1. Åh, Søren Huss. Han har virkelig en fantastisk stemme! Jeg får sådan lidt ondt i hjertet, hver gang jeg tænker på ham, med det, han har været igennem. Puha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, fantastisk stemme og ualmindelig sympatisk mand!!

      - Kit

      Slet