mandag den 4. august 2014

FestFest





Lørdag var vi til en fantastisk fest ved en af vores venner. Der var lækker mad, høj (og skråle-venlig) musik, rigeligt alkohol og de sødeste gæster. Den perfekte kombination.
Menuen stod på smørrebrød. Masser af smørrebrød, og fisk/rejer. Meget lækkert. Senere på aften kom der dessert på bordet - aftenens højdepunkt. Lige næst efter gin (selvfølgelig). Ostebord er altid en kæmpe fornøjelse, og det er meget svært, at stoppe med at spise af det igen. 
Tiden fløj afsted, i takt med vi flittigt bøjede armen, og pludselig var det morgen. Det er altid underligt, når man står og tænker at klokken nok snart nærmer sig 02.30, og det så viser sig, at den er 04.56 i stedet. Endnu et tegn på succes. 
Fulde-Anne & Fulde-Kit insisterede på, at skaffe endnu mere mad, så vi måtte en tur forbi tanken på vej hjem. Med de nyindkøbte sandwiches, slingerede vi glade mod vores senge. Jeg ved ikke, hvordan det gik til, men klokken nåede at blive 6, før mit hoved landede på puden. 

2 kommentarer:

  1. Fantastisk :) den slags fester er bare de bedste ;) og hvordan havde hovedet det så da det blev løftet fra puden igen?

    SvarSlet
  2. Åhhh hvor lyder det bare ALT for lækkert! Haps haps haps!

    SvarSlet