torsdag den 22. maj 2014

Hvad du ønsker..

.. skal du få. I hvertfald næsten.


Tirsdag eftermiddag stod jeg, i vores forældres have, med næsen presset op af ruden på vores mors fine Dalby-drivhus. Jeg beundrede hvordan de nye hylder havde understreget den hjemlige stemning, som hun har fået bygget op. Tænk, at eje noget så fint. Mens jeg stod og stirrede, drømte jeg om at fylde et drivhus med kongeligt porcelæn, hjemmehæklede tæpper og min 70'er drømmeseng. Så kunne jeg jo nærmest bo derude, når det var rigtigt varmt.
.. jeg kom dog ret hurtigt tilbage til virkeligheden, min sløje bankkonto og mine usikre planer frem tiden. Ikke ligefrem en fremtid der skriger Dalby-drivhus-materiale. 


.. Det viste sig heldigvis at jeg tog fuldstændig fejl. Allerede få timer senere var mit ønske gået i opfyldelse. Dog ikke helt på den måde, som jeg havde forestilet mig. Efter en tur på planteshopping med de gamle endte vi i Bilka, da mor skulle hente krukker. Som I måske kan forestille jer forbarmede mor sig over sin stakkels datter, og forærede mig (og Lange) et drivhus. Ikke et giga et med plads til drømmeseng og højt til loftet, men til gengæld et ægte Dalby-drivhus med plads til kongeligt porcelæn. 
Min lykke er gjort! 

4 kommentarer:

  1. Hvor den en fin! Kan godt forstå du er glad!

    SvarSlet
  2. Jeg kan slet ikke komme mig over, hvor smukt jeres mors drivhus er. Det ligner virkelig noget fra et boligmagasin. Men hvor er det lille drivhus dog også bedårende! Det ser så fint ud med de små grønne planter i det fine porcelæn. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, søde Tine.
      Jeg er også vildt imponeret - hun har sans for æstetik.

      - Kit

      Slet