En lille reminder☝🏻

Vi er dem, som er flyttet🛵

Det forgår på venterpaavin.dk nu, og vi ville elske, hvis du kiggede forbi♥️

 - A & K

Husk..

.. at vi har skiftet domæne og nu blogger liiige her:

💗💗💗

www.venterpaavin.dk

💗💗💗

Så kliiik lige derover ^

Vi håber sådan, I stadig vil læse med. Så tilføj endelig den nye adresse til jeres læseliste og ændre den på jeres blogroll, hvis vi er så heldige at ligge på den. Bloglovin driller stadig lidt og vil inke lige lege med på vores nye wordpress-adresse, men der er arbejdes på sagen. Så indtil da, håber vi I vil klikke forbi the oldschool way! 
Og hey, kom endelig med lidt respons på det nye - ris og ros modtages gerne, såfremt I har noget af det i gavesokken. 

Og god jul i øvrigt; det er jo lige om lidt! 

Endnu mere f*cking flytterod

Denne gang er det dog ikke kun hende A, som er den der flytter.

Vi har begge valgt at tage os sammen, og pakke vores sydfrugter. Det betyder at vi, og vores fine lille blog, vil være til at finde her fremadrettet.  

Det betyder formentlig lidt flyttekaos, rod, bloglovin'-bøvl, flytning af læsere og en masse andet, men vi håber på at I vil bære over med os, mens vi arbejder på sagen🤞🏻 

(og evt. opdatere jeres blogrolls med vores nye adresse)

Vi glæder os til at se jer!

 - Anne & Kit

Pakkekalender #3

Mine adventsindlæg, i år, bliver en oversigt over ugens kalenderpakker til min mor. Det kunne jo være, at I kunne bruge noget inspiration eller have lyst til at give mig noget. Efter så mange år er det lidt svært, at blive ved at være nytænkende. 

I denne uge er der blevet pakket 3 pakker op:

Viskestykker er en klassiske i pakkekalenderen. Jeg går altid efter nogle, som jeg selv ville have i mit køkken, hvilket næsten altid betyder lyserøde- eller rosa-nuancer er øverst på ønskelisten. 

Mor er skrap til at flytte om i sit køkken, så det er ofte et hit med lidt nyt til dette.

Disse strømpebukser fra fra Primark virkede ualmindelig rare. Og når man har trang til at gå med kjole uanset vind og vejr, er det nok ikke værste med et par af den rigtig varme slags. 

Endnu en pakkekalender-klassiker. Jeg er selv helt vildt glad for lækker shampoo, og ønsker mig det hvert eneste år. Det er derfor oplagt for mig, at forsøge at forsøde mine mors tilværelse på samme måde - selvom hun vist ikke er så meget fan som jeg.

Har du fået nogle gode gaver i denne uge? Eller har du givet nogle? 

Flyttestatus, om altanlykke og “hej pis” beskeder

📦✨📦✨📦✨

Så er det sket. Efter 8 år på matriklen, er mine sager kørt til min kæreste og min’s fællesadresse. Hvertfald fra d. 20 januar, hvor han også kommer med sine sager og joiner klub-voksen, i vores fine nye gemakker. Og mine dejlige 65 kvadratmeters hjem, er helt tomme og næsten fremmede.

Pt. svælger jeg derfor i nostalgi, tomhed og forvirring og glædes samtidig helt vildt, over alt det nye. Er vist helt rundtosset indeni, og klamre mig pt. til aftenens 2. glas vin og forsøger at få hold på det hele, mens disse ord skrives.

Derfor får I en flyttestatus i listeform, med strøtanker fra dagen idag, med alt hvad det indebærer i skidt og kanel:

⭐️Ting jeg kommer til at savne HELT åndssvagt:

- Er en, som min fantastiske side-underbo. Verdens sødeste lille nisse med sixpence, tweedjakke og indkøbsnet, som står fire gange på faste klokkeslet og ryger pibe. Og trods de +80 åbner han altid døren, har opdaget alle fire gange jeg har fået ny cykel og kommer med tips til tilbud i Brugsen. Han er simpelthen en af verdens fineste mennesker. Og både ham og overboen (66 år idag, med tophue og øl i hånden) skråt ovenover, har givet mig knusere, da jeg flyttede kasser idag. Kæft, de er søde.

- Min udsigt over bymidten. Kan falde i staver der i timevis med en kop kaffe, og kan se helt til havnen, når de fyrer fyrværkeri af der.

- Aldi og mine to favoritgenbrugsbutikker, som er under 50 meter væk. Men ok - da det kun er omtrent en kilomters penge, jeg flytter, er jeg ikke helt fortabt. Og får jo meget andet, netop det tættere på.

- Min overbo, der altid spørger, om jeg “fik set AaB igår?”, efter kampdag.

- Mit hjem. Slet og ret. Min smukke, hyggelige, hjemmelige, private oase i 8 år. Puh, jeg bliver helt vemodig ved tanken om, at døren her lukker for good om kun 14 dage. Har elsket de mure, fra første sekund.

⭐️Ting jeg ikké kommer til at savne, fra min nuværende matrikel: 

- Er fx kun at have en funktionel radiator. De første par år var det kun en af dem, der var i udu. Så røg der to på en gang, og de sidste tre år, har jeg levet med en enkelt.

- Min underbo. 1,60 meter indebrændthed i 50’erne, der hver anden weekend har sine børnebørn, og derfor mener jeg ikké må “gå på gulvet hele tiden og smække med køkkenskabe” efter 23. Forsøgte at forklare manden, at når jeg er hjemme kl. 23.20 efter 7 timers vagt og en cykeltur, helt bestemt har tænkt mig at lave mad. Og at jeg i øvrigt ikke blandede mig i at vågne til Frozen-hits på repeat klokken 7 dagen efter. Faktisk også selvom de børn der efter “hold kæft og skru ned - Emma og Amalie!”-råbende, der flyver gennem mit gulv, også generede mig oppe i min stue, såvel som ham. Vi skál jo alle sammen være her, ikke? Nå ikke. Oh well. At pigerne er indoktrineret til fælleshad mod mig, i en grad der gør, at de engang smed “hej pis” og “hej lort”-sedler i min postkasse, er tilgengæld alt for sødt. Familier der står sammen, skal man ikke kimse ad.

- At være solo om at tømme opvasker, huske at købe toiletpapir og forstå breve fra beboerforeningen.

- Damen, der vasker med luseshampoo-duftende vaskemiddel i fælles-vaskekælderen. Er hver gang rædselslagen for, stanken smitter i tørrerummet. Ydrk!

⭐️Ting jeg kommer til at skulle vænne mig til: 

-Er især husregler, mindre alenetid, andres rodesystemmer.

- Ikke at spise ting med ske (peanutbutter, skyr, sennep, nutella) og sætte tilbage på køl... så tit, hvertfald.

- Gæster i eget hjem, jeg ikke selv har inviteret.

⭐️ Jeg glæder mig tilgengæld til: 

-At bo med min søde favoritmand, med det milde sind, uldne skæg, bedste massagehænder og fantastiske bearnaise-evner.

- 90 kvadrater at boltre sig på, med spritnyt køkken, nyslebne gulve, marmorvindueskarme og højt til loftet.

- Etternitten i baghaven med dens butikker og liv.

- Forkortet cykeltur til job. Især fordi, vejret pt er rockerskod.

- Oooog sidst men absolut ikke mindst: Altan! Al-fucking-tan bitches. Det bliver SÅ godt!

Et marathon af en slags

Vi har glædet os længe. Vi har haft planen klar i næsten et år. Det er efterhånden ved at være tradition. De sidste 3 år har min skæggede mandeven inviteret mig til præmiere på det nyeste 'Star Wars'-film. 

I dag skal slaget endnu engang stå. Det vel egentlig ikke helt den ægte præmiere, men det er godt nok til os. 

Man kan selvfølgelig ikke med uforberedt op til sådan en biograftur, så vi har afsat hele dagen til projektet. Faktisk tyvstartede vi allerede igår aftes. Ellers skulle vi have været op en del før daggry. Vi skal se alle filmene. Ikke at vi ikke blænder op for dem ofte, for det gør vi. Det er vel en form for go-to-film for os. For det er jo altid hyggeligt, når teksten ruller frem på skærmen og den dramatisk musik går igang. 

Så nu er der 'Star Wars'-marathon på 4. sal - og jeg har tænkt mig at hænge i. Det er trods alt nok den eneste form for marathon, der er chance for at jeg gennefører. Særligt taget i betragtning af, at jeg nok kan drikke en flaske vin en helt del hurtigere end jeg kan løbe 2 kilometer. 

Nu vil jeg læne mig tilbage i den bløde grå sofa, og forsøge at få firkantede øjne. 

God fredag - and may the force be with you.

Endelig fredag♥️

Tøsefrokost & voksenpoint på julegavekontoen

 Der er pres på for tiden. A og jeg er derfor nødt til, at gribe chancen for at ses, når lejligheden byder sig. Onsdag var heldigvis sådan dag. Vi mødte til frokost på cafe, som vi har for vane. Denne gang var det Bistro V, som var vært ved vores frokost. Vi spiste ofte på Abbey Road, da det ligger ganske belejligt i forhold til job og er et virkelig rart sted. Onsdag havde ingen os job på programmet, så det blev udnyttet. Bistro V havde til gengæld moule frites på menuen. Det har jeg altid haft en svaghed for, selvom jeg kun får det engang om året cirka. Min mandeven plejer at servere det for mig, når vi er i sommerhus og vejret er til, at vi kan spise ude. Det smager dog også fortræffeligt i december må jeg tilstå. 

A havde berettet om de fantastiske fritter på stedet, og jeg blev bestemt ikke skuffet. 

Mens vi spiste os igennem til den lækre mad fik vi sladret til den helt store guldmedalje. Munden står aldrig stille, når vi ses. Sådan er det nok med søstre, for mig og lillesøster E havde helt samme problem, da vi i sidste måned besøgte Hamborg. Det er en ren fornøjelse, hvis vi selv skal sige det. Jeg er dog ikke sikker på, at vores stakkels forældre er enige. Der er vidst noget af et uanstændigt lydniveau, når vi alle tre er på visit. 

Der er altid plads til kaffe, hvis man spørger os, så efter maden måtte vi en smut forbi Klosteret for at dele en stempelkande og endnu mere snak. Kaffen er god og billig der, og der er et eller andet over stemning derinde, selvom de ikke ligefrem er gourmet. Tiden tager altid røven på os, klichefyldt som det er - men den flyver jo altså bare, når man er i godt selskab. 

Efter et hastigt farvel gik vi hver vores vej, A mod flytterodet hjemme og jeg mod julegaveshopping. Jeg havde lige et par indkøb tilbage, da jeg var påbegyndt juleindkøb allerede i december.

Det betyder, at jeg allerede færdig med julegaver nu. Det er aldrig sket før. Det er oprigtigt første gang, hvor jeg ikke flakker forvirret rundt med panik i øjenene omkring den 22. december. Jeg lægger altid omsorg og omtanke i mine gaver, men er bare lidt for tidsoptimistisk og ustruktureret til at bære mig anderledes an. Indtil nu, åbenbart. Det må da give ubeskrivelig mange voksenpoint til mig. 

Det er faktisk ret dejligt, må jeg indrømme, men sig det ikke til min mor. Hun plejer at hive mig lidt i ørerne, over min evne til aldrig at få noget gjort til tiden.