Viser opslag med etiketten snygget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snygget. Vis alle opslag

tirsdag den 13. juni 2017

3 x kage, spasser-snak og solskins-Haribo.


Så blev det tid til en lille uge opsamling. Jeg fik både familiehygget med hele holdet, hver for sig, været lidt kulturel og taget nogle fine aftenvagter (heldigvis de dage, hvor regnen var værst og solen i skjul).

Dagene gik bla. med at jeg fik:



.. Fejret fars dag med gaver og banankage.

Og blevet lige dele genforkælet med fyldt køleskab, frisk kværnet kaffe og forloren hare til aftensmad.

.. Spist fint på Bistro V, fået chokolade og været på udstilling med min mand.

.. Haft søde K til aftenskaffe og mere bananbagerier.

.. Set Hair og spist slik med Lillesøster E

.. Jobbet den som en fornuftig abe om fredagen.

.. og drukket mig teenage-fuld om lørdagen.

.. Fundet det bedste klumme-navn til dato. Handicap-Ungdomskredsen er aldrig kedelige. 
.. Haft dejligt KBH-besøg og catchet op på alt og intet.

tirsdag den 4. oktober 2016

Noget der minder om et interview #1



Skalotte har været så sød, at tagge os i en blogleg, hvor man skal svare på nogle spørgsmål og stille nogle selv. Vi har dog valgt, at dele legen op, så det ikke bliver for utåleligt at læse.
Så vi går i krig med krydsforhøret, og tager spørgsmålene og facts i et indlæg en anden dag.

Her er de spørgsmål, som vi har fået fornøjelsen af, at skulle svare på:



Hvad får du ud af at blogge?

K: Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Det er hyggeligt, og jeg elsker at skrive, men hvad jeg specifikt får ud af det har jeg aldrig tænkt over.

A: Jeg hygger mig med det, fordi det er så nemt og lige til - akkurat ligesom med dameblade. Ligesom vi selv gør i, kan jeg nemlig bedst lide fjollede hverdagsbloggerier, så dem med ren mode, ren madopskrifter eller bøger falder jeg (med enkelte undtagelser) sjældent for.

Arbejder du med det, du drømmer om?

K: Nej. For jeg drømmer ikke om noget som helst. Jeg arbejde for, at kunne forsørge mig selv. 

A: Næh, men det betyder ikke, jeg ikke er tilfreds. Arbejde og drømme er bare ikke i samme kategori i min bog. Man arbejder, så man har tid og penge til sine drømme. 

Hvad er det sjoveste/mest ærgerlige job, du nogensinde har haft?

K: Jeg har haft mange forskellige jobs, men alle har været ganske standart. Det eneste, som var en smule underligt var, da A og jeg var påklædersker for det kongelige italiensk teater, mens de spillede 'En midsommernats drøm' i Aalborg Hallen. Det var specielt, ingen kunne tale dansk, men humøret var højt.

A: Har skuret jævnt mange lokummer i mit sabbatår klokken 6 om morgenen, med Den Gale Pose i ørene. Det var vist mere ærgerligt, end sjovt. 

Hvilket årti hører du i virkeligheden til i – hvorfor?

K: Fisk. Jeg har slet ingen ide. Sandsynligvis fordi, den slags på ingen måde interessere mig.

A: Tror vist, jeg er placeret ganske fint her. Gider hvertfald ikke derhen, hvor man skal skyde med bue og pil for at få en bøf - ville sulte med mine bygningsfejl.

Hvor går din næste ferie til – hvorfor?

K: Efter som vi lige er kommet hjem, har den næste ferie lange udsigter. Jeg skal dog et par dage i sommerhus senere på måneden, så det må tælle som ferie. 

A: Åbenbart en juleferie til Budapest, hvilket jeg blev inviteret på igår. Har ikke helt fattet det. 

Børn – ja eller nej? Og hvornår fandt du ud af, hvad du ville/vil?

K: Fuck, det må blive endnu et 'fisk'. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg vil - med noget som helst i mit liv. Kan man blive opereret for tvivl?

A: Pas. Har altid tænkt, jeg ville have dem. Men hvornår, og om de jo så kommer, ved jeg ikke. Men mere "ja" end "nej".

Hvem af gutterne fra Beverly er du mest til – hvorfor?

K: Dylan! Altid Dylan. Fordi han er den idiotisk egoist type, som elsker sig selv og fred mere end noget andet. Hvem kan stå for det?

A: The Lonley Wolf aka. Dylan - de panderynker dér...

Byliv eller landliv – hvorfor?

K: Byliv. Elsker byen og alt hvad den har at byde på. Jeg er cyklist, cafégæst, teatergænger, park-entusiast, værtshuskyndig osv. så ville føle mig spærret ind, hvis jeg var langt væk fra alt andet.

A: By med by på tak - jeg er al' for kulturel og nysgerrig, til at slå mig til tåls med andet. Har årskort til Zoo, Utzon, Kunsten og café-spiseri er gerne på ugentlig basis. Altså. Mindst på ugentlig basis. 

Hvad laver du, når du skal slappe af?

K: Læser, tegner, drikker rødvin og/eller stirre ud i luften og holder min kæft. Godt selskab kan også være afslappende, men ensomhed og ro er nu altså nummer et.

A: Bruger tid på det jeg kan lide - enten med gode venner og familie eller solo. Så tager på biblioteket, i Zoo, på Teateret, laver lækkert mad, drikker vin, læser tusinde bøger, maler i malebøger og, og og.

Flødeskum eller guf på din isvaffel?

K: Som den laktoseintolerente flødeskumshader jeg er; guf. Det er faktisk den eneste grund til, at spise is. Som skal serveres i et bæger - isvafler er nemlig også på hadelisten her.

A: What Kit said, kort og godt.

Hvad ville du sige til din bedste veninde, hvis hun stod i den situation, du står i nu? (Du må selv om, hvad for “en situation”, det kan være noget tungt eller fx bare om valget af vinterstøvler)

K: Jeg hverken giver eller modtager råd, så jeg er ikke den bedste at spørge. Men vis du insisterer: 'husk at støvsuge - der kommer håndværkere på onsdag!'.

A: Mangler jeg et godt råd? Hm. Måske noget med, at huske at gå i seng i ordentlig tid - den prøver jeg nemlig med hver aften, og det er ikke lykkes endnu.


A & K

tirsdag den 20. september 2016

Når man er..

.. Lidt glad for mad, kan man godt (ved et udheld) komme til, at bage brownie med karamel og peanuts. Det er vel også en form for mad.

.. Irriterende glemsom, kan man godt for 2. gang på een uge finde sin cykellås i sin taske. Cyklen bor der heldigvis endnu.

.. Den mest forkælede, kan det føles som
10900 år før klokken slår fredag, og ferie bliver en realitet.

- K