onsdag den 7. september 2016

Lidt om at være hverdagsforkælet.

.. Et tøse-cover fra Lillesøster E,

.. Malebog og fairtraide chokolade. 

.. J.K Rowlings nyeste værk. 

.. Tomater fra de gamles have.

.. Indbydelse til musical til vinter. 

Hyggepakke med al' det bedste fra K. 

I vores familie og omgangkreds, er vi altid helt fjollede med, at give hinanden gaver. Enhver undskyldning udnyttes hertil, om det så bare er at "fejre det er tirsdag" eller "tak for kaffe" eller "her er et påskeæg". Og så er vi nok de eneste, hvor hele familien stadig får kalenderpakker af nissen, selvom vi alle er voksne.
Oftest er gaverne ikke de store, overdådige af slagsen (altså, jo - indimellem også det), men bare en "jeg tænkte lige på dig, da jeg så den"-gave, som man lige tager med på næste besøg. Helt uden anledning, men fordi det kribler i fingrene for at give den videre.

Dette gør, at en stor del af ens måned får man købt alverdens småting på en måned (som fx. et plastikkrus med Minions på til sin kæreste, en studiestarts-pakke med en masse sager, fjollet slik til Lillesøster E, en fantasy-paperback til K, en rabarberdrik med flot emballage til mor, en bodystocking med pingviner til en kommende baby og et stjerneskud fra deli'en til en venindes madpakke - for bare at nævne et par bud). Det er jo umuligt, ikke at falde over noget, der frister, når man står der i Netto's spot afdeling.

Men det gør så til gengæld også, at man får et væld af skønne, betænksomme og herlige smågaver igen.
Og som i kan se, er jeg i løbet af den sidste måned, ligeså blevet beriget med en masse inden for kategorien. Og tænk sig, det er jo kun dem, jeg har nået at fotografere i forbifarten. Det er bare så hyggeligt, at være skrupforkælet. 

Hvad med jer? Er I også udsat for jævnlig gaveregn af jeres nærmeste?

6 kommentarer:

  1. Jeg læste først "en bidystocking med pigviner til ENS kommende baby" og det var da lige en nyhed jeg synes du kunne have haft fortalt :-D

    Men var god til den slags med nogle veninder som teenager, men det er ligesom gleder ud igen. Ellers mega hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, så har jeg hvertfald misset noget ;)

      Og ja, det er så hyggeligt - I må igang igen :D

      - A

      Slet
  2. Jeg bor sammen med en minimalist ... så nej :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. ... Jamen.. Smider han så det ud, du får :-O?
      Eller har du bare frasagt dig gaver, for at slippe for bøvl? :p


      - A

      Slet
  3. Åh Potter. Er den god? :) kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. So far er den rigtig spændende!
      Men man skal være forberedt på, at det er noget ganske andet - og have forhistorien i frisk erindring, der er mange tråde tilbage dertil :D

      - A

      Slet