tirsdag den 12. januar 2016

Kan man have dårlig samvittighed overfor LEGO?


Jeg har travlt for tiden. Så travlt at jeg endnu ikke har fået samlet alt det fine LEGO, som jeg fik i julegave *indsæt måbende smiley*. Jeg har to store flotte æsker liggende i mit soveværelse, som kun venter på, at blive lukket op og leget med. I det mindste har de hinanden til selskab.
 Tiden i januar er fløjet afsted - opstart i nyt job, familietid, fødselsdage i massevis, veninder, kæresteri og forsøget på, at vaske ofte nok til aldrig skulle gå med beskidte strømper. Åbenbart ikke en smal sag for en livsnyder (doven-Lars), som mig. Men jeg har nydt det - og gør det stadig. Fredag har jeg den første af 5 fridage, og der skal slaget stå. Jeg skal sove længe, spise varm morgenmad, brygge litervis af kaffe og så skal byggeriet igang. En hel formiddag/eftermiddag dedikeret til LEGO og ego. 
Jeg kan næsten ikke vente!

2 kommentarer:

  1. Der må laves en benhård cost-benefit-analyse: rene sokker eller LEGO! Jeg håber du får masser af ego-tid!
    Kærligst, mig.

    SvarSlet
  2. Good things take time - og man skal have tid til LEGO for at nyde det :D
    //Mulle

    SvarSlet