mandag den 3. august 2015

Hittegods..


Fra sidste uge, kan afhentes her. Udover Sæbyturen og Tallship-Race, fik jeg også brugt dagene på så meget andet.

Min uge gik bla. med at, jeg fik:

.. Spontan forespørgsel om, jeg havde tid til aftenkaffe. Og det havde jeg - netop som det ene hold veninder skulle videre, havde hun tid. Dejligt, når det lige passer - så kunne man jo foreslå aftensmadshygge, oven i hatten. Bonus! 

.. Foræret fjollegave til min medsamsvorne på Sæby-turen, jeg viste klip fra igår. Når folk ikke vil have penge for benzinen derop, fordi de jo "lige har tanket", må man jo give dem lidt pynt til deres bil-nøgle i stedet, ikke?

..Plukket skovhindbær. Så små og søde! 

.. Fået ekstra kaffegæst til kaffe. En veninde medbragte en gammel folkeskoleveninde, og der blev fundet gamle breve, billeder og send-rundt-i-timen-sedler frem fra gemmerne.
Er du sindssyg, der blev grinet. Der var så mange ungdoms-fuldehistorier, jokes med lærene og galestreger, jeg havde glemt. 

.. Oooondt af mig selv, over at skulle have arbejdsweekend.

.. Hjalp dog lidt, at "jeg har fået fast job"-vikarkollega havde sørget for flødeboller i massevis.

.. Hygget på sandwichbar-date med veninde fra ergo-studiet. Vi havde begge stadig studiekortene i pungene - hendes pænt, rent og ubrugt. Mit... mere.. medtaget. 

..Stået i dilemma på Føtex-kundetoilettet. "Ingen lys" vs. "ingen lås"...Javel så. Valgte at urinere i blinde. Gik ok. Kom ud uden våde sko, eller trusser. Succes! 

Hygget med læssevis af Disneyfilm og slik, da sommeren valgte at vise sig fra sin regnfulde side. Mig og min veninde overvejede kraftigt, at nedlægge veto mod den danske sommer og immigrere til Milano. Ser dog ud til heldet vender denne uge. Heldigvis. Har sgu ikke råd til flybilletten. 


4 kommentarer:

  1. Hvad fanden er meningen også at stille sådan et dilemma op? Er imponeret over at du overhovedet kunne foretage valget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og når man skal tisse, så går man jo i panik over de mindste beslutninger! Not cool!

      - Anne

      Slet
  2. Sikke dog en fed fjollegave! Så må du også gerne køre med mig en dag ;)
    Og så da lige tillykke med fast job!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var fedt for hende :D
      Synes også Donkey-nøgleringen var så skæg, det var vores ebayelskende lillesøster, der havde opsnappet den og vidste den nye ejer, ville elske den :D

      - Anne

      Slet