Lidt om at modarbejde Grinchen, samlertendenser og isbjørnebabyer.

Som nogle af jer, nok opdagede sidste år, samler jeg på glaskugler i alle afskygninger. 

Altså de sjove af slagsen: Legetøjsfigure, engle, smukke blomster, søde dyr, honningkagehuse, motorcykler osv. - ikke de gængse, kedelige, runde nogle (som tager sig værst ud i sølv, guld og julerød, kombineret med matchende glitter-lys og 90'er velourdug i uskøn treenighed).

Nej, hverken kedelige glaskugler, halmbukke, landskaber med vat og filtnisser, lys-kæder eller (gud-forbyde-det) mekaniske nisser, finder vej til mit hjem. Men de fine, smukke, gammeldags glasfigure - de duer sgu, og er efter min mening er det smukkeste julepynt man kan få.

Men grundet renoveringen af min opgang, er kælderrummene stadig ikke færdige, før start januar. Så vores sager derfra (ink. mit julepynt,) er stadig lukket væk, i en hall langt, langt borte. Det vil sige, mine højtskattede glaskugler, altså må simpelthen undvære et besøg til overfladen i år. Har mistænkt Småvred-Dværg-Vicevært om muligt ledtog med Grinchen, tør dog ikke spørge(huslejen skulle jo nødig stige yderligere).

Men helt foruden pynt, er nu jeg ikke.. For kunne ikke nære mig, da jeg fik øje på ham her, da jeg var nede at handle: 

Er han ikke fin? Må nok heller købe en enkelt eller to mere i år.. bare så han ikke går hen og keder sig..