mandag den 15. april 2013

Genbrugsjagt.







Igår tog vi og vores forældre, på en hyggelig søndagstur hos Kinnerup Antik. Stedet er spækket med lækre, fine og sjove fund, og bugner med alt fra teaktræsmøbler, til værkstedslamper, klassiske stel og finurlige småting i massevis.
Jeg forelskede mig især i et københavnerskab, som jeg liiige står og mangler. Øj, det var fedt! Brød min hjerne, for at finde en måde at smugle det ud på, uden at blive opdaget, men måtte give fortabt.
Dog kom jeg ikke helt tomhændet derfra, men mere om det senere!
Efter at have beundret alle sagerne, vendte vi næsen hjem mod en kop kaffe og en chokoladebolle, og senere stod den på mexikansk søndagsmiddag - weekend er nu skønt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar