Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snak. Vis alle opslag

onsdag den 9. november 2016

Endnu et Nik&Jay remix.


"Hot part. 3" featuring Trump og Obama - fire badboys fra den røde løber, der altid holder folket til ilden. 
Glæd jer til cover-numrene "The roof is on fire" og "It's getting hot in here" som lander på gaden næste uge.

søndag den 3. april 2016

Kaffefilterløsningen, en B-menneskes bekendelser.







Well, helt ærligt; jeg ér altså bare ikke sådan en. Der står op, trækker i regnfrakken og svinger raslebøssen. I er pisse seje, det er I sgu. Og I fortjener lige dele småmønter af mig og skulderklap, og al' det der.
 Men nøj, hvor jeg altså værdsætter en god lang lur, efter en aftenvagt. Og sådan en havde jeg igår. En meeeeget lang en. Så den lur, den claimer jeg. Og 150 på MobilPay, sender jeg heller ikke og flager med det på facebook. Ret usympatisk for formålet vi støtter idag er jo skønt, og giver da egentlig gerne en mønt. Ligesom jeg køber altid Hus Forbi, FDF'erne lotteri sedler af ungerne foran Brugsen, De Blindes Jul og rejser mig for gamle damer i bussen... - men min søndagssøvn! Den er hellig.

Og let's face it; en kimende dørklokke af godhjertede godtfolk gør det, det ikke nemt. Har den ringet en gang, sover jeg ikke. Og dertil kommer min løsning, der sikre 3 gange win:

A) Uforstyrret søvn til mig.
B) Belønning til de regnvåde indsamlere.
C) Lidt til det vældig fornemme formål, som de selvfølgelig havde fået ellers.

Så hvis du ligesom mig er ligeså stor fan af søvn, kommer her en DIY-guide til at støtte døgnrytme og kræft i en!

Du skal bruge:

Kaffefilter
Kuglepen
Chokolade
Tape
Små-mønter.

Skriv, fyld i, tape up - og sov godt!


- A

onsdag den 9. december 2015

Familietraditioner, juletravlhed og tidsløse eventyr.



For et par dage siden, var jeg på et særligt besøg hos de gamle. Ikke at der er noget særligt i besøget som sådan, tværtimod. Ja, som mange af jer søde læsere har pointeret, render vi hinanden ekstra på dørene i disse tider.
AdventsMiddag, JuleshoppeFamilieFredag - og nåhja, som I kan se på ovenstående foto, sad jeg allerede dagen efter, i barndomshjemmets sofa og hyggede. 
Ingen klager herfra - for julén er jo nemlig traditionernes og familiens tid, ikke mindst. Og allerede næste lørdag, ses vi igen til Pakkespils-Julefrokost, inden både Kit og jeg tager på Jule-miniferie hos dem d. 23 og camper et par dage. For så skal vi jo for alvor julehygge... igen-igen! 

Så nej, det særlige var ikke besøget - men det program vi så. 
Netop fordi, det tog hånden om en af de traditioner, vi vægter højt i vores familie. Nemlig juleeventyr. Det elsker vi alle - både på skrift og på film. Vi er alle temmelig enige om, at der hvert år skal ses "Tror du på julemanden?" og læses mindst en fortælling højt fra Den Store Julebog. Ok, sidstnævnte, er det især mig og Kit der stædigt holder fast i - særligt "Kalle Kringlebæk" eller "Nissen og Snedkeren" går rent ind hver gang. 
Selv læser jeg altid "Den Lange Vinter", "A Christmas Carol" og julebalkapitlet fra "Harry Potter og Flammernes Pokal" som minimum.

For eventyr skal der til!

Og i dette program fortalte Søren Ryge et uddødeligt et af slagsen: HC. Andersen's "Grantræet". 
Smukt, simpelt og magisk. 
Mor og jeg kom dog (for en gangs skyld), til at tale en del hen over programmet, før vi indså at det næsten var til ende. 
Så jeg tænkte, jeg ville se det derhjemme en dag. Men da jeg var hjemme lørdag aften, stod den på handletur og oprydning. Og derefter, kom der som altid liiiige en plan eller to i vejen.
En tur på biblo efterfulgt af søndagsvagt, mandagsfrokost med Kit efterfulgt af endnu et besøg på matriklen, tirsdagsærinder fra morgenstunden efterfulgt af en aftenvagt, job idag efterfulgt af venindedate.. Ja, I ser nok mønstret? 

Indtil nu! For nu er jeg hjemme fra Fakta og opvaskemaskinen kan vente. Juleeventyr tid, det skal der kunne findes i december. Godt DR har hjemmeside, for de juletravle.

Hvis du også er fristet, kan du se programmet her: her!
Jeg mangler blot, at kaffen er løbet igennem.