Viser opslag med etiketten hurra. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hurra. Vis alle opslag

søndag den 19. november 2017

Miniferie i Hamborg; Primark, trætte fødder og et forsøg på, at spise egen vægt i junkfood

Fredag aften stod jeg igen på aalborgensisk jord. Det havde været lidt af en togtur, da DSB havde lidt forhindringer på vejen. Vi - den lilleste søster E og jeg, havde heldigvis sørget for ikke, at overanstrenge os på ferien. Det har muligvis været en af de mest afslappende ferier, som jeg har udsat mig selv for. Og det er hvis jeg tæller de 14 dage, som jeg tilbragte med at ligge brak foran havet i Tyrkiet, da jeg var 17 år. 
Vores ømme fødder skyldes udelukkende shopping. For det blev dyrket i stor stil. Jeg er ikke sædvanligvis den store shopper - tøj keder mig, boliggrej i udlandet er ikke min smag og jeg går ikke med makeup, men det er altså noget andet, når der står 'Primark' bøjet i blåt neon udenpå butikken. 

Ferien kommer derfor til at se nogenlunde sådan her ud:


Vi fik spist den vildeste pizza, jeg i mit liv er stødt på. Er stadig lidt rasende på mig selv over. at jeg ikke kunne spise op. 


Hamborg var smukt juleudsmykket, det var rigtigt hyggeligt at se på. 


Det er vigtigt med morgenmad, så det blev selvfølgelig ikke sprunget over - det er trods alt godt at have lidt benzin i tanken, når der skal shoppes. 


Vi fik også afholdt en del pauser - det er ikke nemt at slæbe, når man er en del grådigere end sædvanligt. 


Et utal af timerne blev brugt i tog - tror vi var i cirka 8 forskellige tog på vores tre feriedage.


Farfar havde givet os en skilling med - til en øl eller en middag. Vi valgte at købe endnu en omgang afsindigt junkfood - trøffelburger, chicken tinders, pulled pork burger og chili cheese fries. Voldsomt svinsk, men voldsomt godt.


En (stor) del af alt vores shopperi var med pakkekalendergaver i øjemål - og da vores mænd er vilde med alverdens nørderier var Elbenwald et oplagt udflugtsmål.


Solen kiggede frem på det meste af turen. Vi nød at gå rundt med åbne jakker, og have god varme til at glo på vinduer i gågaden. 


Vi fik ikke drukket drinks ude, men vi fik da skålet ferien ind den første aften på hotellet. 


Endnu en omgang morgenmad. Kaffe blev lidt nedpriorteret på turen, da den yngste søster ikke er fan - men et par kopper blev det da til. 


Jeg er på ingen måde til merchandise, men Primark havde virkelig lagt sig i selen med deres udvalg af både HP-, Disney- og tegneserie-lir.


Der var så mange fine glaskugler på vores vej, selvom der er langt imellem de 'rigtige', som vi kender fra før i tiden her hjemme. De nye er tunge og mere robuste, hvilket muligvis ikke er en dårlig ting.

Alt i alt en helt fantastisk ferie. Er dog ikke på, at det er nogenlunde okay, at den kun varede 3 dage - for vi var løbet tør for alt fra kontanter til kalorier og plads i kufferten. 

Ser allerede frem til foråret, hvor vi alle 3 søstre skal afsted sammen til Tyskland. Igen. 

 - K 



tirsdag den 3. oktober 2017

Hvad er det, som er særligt ved dagen..


Idag fylder verdens fineste A 27 år. Tænk, at vi er så heldige at det var os der fik lov at få hende. 
Hurra og tillykke til dig, min Lange ❤️💋

lørdag den 8. april 2017

31 timer i Flensburg

Jeg havde inviteret mine to dejligste søstre på en lille overnatning i Flensburg, tidligere på ugen. A og jeg var afsted sidste år, og i år havde vi så fornøjelsen af, at medbring den lille søde E. Det er egentlig utroligt, hvor meget man kan nå, selvom man kun har 31 timer i byen. 

Efter en lille kaffe/kakao-optankning var vi klar til sidste bid af togturen. Frederica-Flensburg en lille bitte tur, som lige tillader en 1,5 times tid til, at spise frokost.. 

  • .. Og pakke påskeæg op. Vores forældre havde givet en lille påskeægskuvert med. Vi er så mega forkælede. 

Vores frokost bestod af diverse takeaway, kaffe og vindruer. Perfekt pre-gaming til den groteske mængde tyskermad, som vi inden længe skulle spise os kvalme i.   

Klokken 14 var vi velankomne på tysk jord. Vores tasker var blevet afsat på vores vandrehjem. Vi styrede direkte om havnen, for solen tittede frem mellem skyerne. På vejen faldt vi dog lige over en DM, en Rossmann og lidt andet, som måtte inspiceres før vi kunne forsætte. A havde medbragt en lille flaske rødvin, så vi kunne skåle velkommen. Meget meget hyggeligt tiltage, som faldt i god jord hos vi andre.
 Efter lidt havnekiggeri vandrede vi tilbage i gågaden, for den slags kan virkelig tage tid, når man så sjældent kommer en tur over grænsen. 

Med trætte ben og rumlende maver fandt vi til Cafe Central - der er en tradition for at spise der, når vi er Flensburg. 

Jeg bestilte en grillteller - fordi det åbenbart ikke er nok med en slags kød, når det kommer til mig. Der til delte A og jeg en liter rødvin - for man må ikke sådan nøjes, når man er på ferie. Desserten bestod af irish coffee til A og jeg, og en kakao med dooleys til E. 

Vi måtte have lidt frisk luft, efter det generøse måltid, så vi trillede ned mod havnen igen. Der sad vi så et par timer og kiggede ud på vandet og alle de smukke lys. Da det blev for koldt besluttede vi os for, at vender næserne mod vandrehjemmet, hvor vi puttede os i de bløde senge, snakkede lidt tøsesnak, før vi overgav os til søvnen. 

Næste morgen vågnede vi på til blå himmel. Vi pakkede hurtigt sammen, børstede vores tænder og tjekkede ud. Vejret var overdrevet lækkert, så shoppeturen blev afbrudt ved hver eneste lille solskinsplet. Da vi havde shoppet os sulten styrede vi mod en cafe, som vi havde passeret dagen før. Vejret var lige til, at sidde ude, så vi nød vores morgenmad uden jakker på. Det giver altså bare feriestemning et ekstra nøk opad. 

Efter maden var det tid til en lille tur på vandet. Vi havde studeret diverse skilte dagen før, så vidste at Vikingen sejlede genialt ifølge vores tidsplan.

Vi satte os tilrette på dækket, smed jakkerne igen og bestilte os en kop kaffe. Sejlturen var så hyggelig - det er altid pengene værd, og vi har det altid som nummer 1 på vores ´to-do´-liste, når vi rejser. Denne gang gik der dog total tøsesnak i denne. Det var vist mere reglen end undtagelsen på turen. Vi tre kan altså bare ikke holde kæft i flok. 

Efter et par timers shopping var vores kuffert så fulde, at vi ikke slæbe mere med hjem. Så vi overgav os til turen sidste måltid. Jeg bestilte en cheeseburger med hollandaise-sovs. Det var en smule overkill, jeg måtte hvertfald overgive mig før tallerken var tom. Det plejer ikke, at ligne mig.
Vi sluttede af med, at bruge vores sidste mønter i automaten på banegården, sende postkort og købe ind til rejsemadpakker. Der efter var det togtid - en af de sjoveste rejser i mit liv, primært på grund af mine fjollede søstre, som kunne fortælle farverige (røver-)historier om alt fra Marine-slotte i Tyskland til hvilke erotiske noveller Jesper Klein egentlig har skrevet. Sjældent har jeg grint så meget. Får dog lidt ondt af de andre passagere, når jeg tænker sådan rigtigt efter.

 - K

tirsdag den 28. marts 2017

Fridagesglimt


Jeg har været med vores forældre på planteskole. Fik handlet lidt frø, og lagt planer for hvordan årets altanhave skal se ud. Dejligt endelig, at være hjemme når det er forår.


Derudover har jeg bagt verdens grimmeste kage. Aldrig har jeg kendt mage til uduligehed - men i det mindste smagte den nogenlunde okay. Mon ikke Odense Marcinpan og Lahme kommunikation havde lidt højere forventinger, da de indbød os til kagekonkurrence? Men den er lyserød og dét må tælle til vores (min) fordel.


Forkælet er jeg også blevet. Min helt egen pokemon go plus! Tænk, at legetøj kan vække så stor lykke hos så gammel en kone.


Min mor lavede bøffer i folie til mig lørdag aften. Det er mindst tusinde år siden sidst - meget undervurderet ret, hvis man spørger mig. 


Jeg har ærget mig over, at jeg ingen have har - var i et splitsekund villig til, at give min vestre arm for et magnoliatræ. 


Endnu engang fik jeg bekræftet, at jeg er komplet taltentløs og utålmodig, når det kommer til håndarbejde. Vores mor er tilgengæld genial og havde lavet er smukt håndklæde til min samling.

 - K

fredag den 24. marts 2017

Nu er det ikke for, at fremstå grådig..


.. men hold nu op, hvor jeg glæder mig til flere solskinsdage!
Selvom solen knap og nap har vist sine skarpe stråler, her på matriklen, er jeg lige ved at gå bagover af lykke ved tanken om.. 

 -  de tomatplanter, som jeg er ved at spirer, og duften af dem på en varm sommerdag.

 - lyden af fuglene, som holder til i de store træer, som bare vælter ind af den (snart) evigt åbne altandør.

 - udendørs læsning - gerne af de slidte klasssikere, som jeg kan helt udenad.

 - smagen af iskaffe. Altid den ekstra stærke, dog også semi-vamle - med ekstra karamelsirup, som jeg selv brygger. 

 - veninder og søstre, som gider at sidde ud og sladre til, at den enten bliver for varmt eller koldt. 

 - solskinsfregner.

 - morgenmad på altanen. Jeg er allerede igang, men vejret er bare ikke godt nok til, at jeg kan nå at kværne kaffe uden, at få forfrysninger i tænderne, før koppen er tom. 

 - fornemmelsen af varm sol mod ansigtet og en kold øl mellem hænderne.

 - K

torsdag den 9. februar 2017

Er det snart forår?


Jeg kan ikke sove, det kan jeg aldrig. Eller det vil sige, at jeg ikke kan falde i søvn. Jeg ligger og rotere i min seng i timevis hver nat. Når jeg først er faldet i søvn, sover jeg såmænd udemærket. Tiden i nat blev brugt fornuftigt. Jeg har inviteret min to yndlingsmennesker på miniature-ferie. Lidt ala den A og jeg smuttede på sidste år. Vi skal faktisk til Flensborg igen - men denne gang tager vi lille søde E under armen. Så jeg fik bestilt billetter til tog og overnatning i min søvnløse tilstand. 
Jeg glæder mig sådan til 48 timer i selskab med de bedste. Vi skal spise, tøse, drikke lidt vin, shoppe underligt tysker-crap og ellers bare vandre op og ned af gaderne. Det lyder muligvis latterligt total anti-eksotisk - og det er det helt sikkert også, til gengæld er den helt henne i april, så der er faktisk mulighed vi møder en lille solstråle på vores vej. 

Hurra for noget at se frem til!

- K


tirsdag den 31. januar 2017

Som Piet Hein vist sagde det..

Findes her

Findes her

"Hvis dine penge skal bære frugt - så skynd dig at bruge dem - før de er brugt" 

Så det har jeg gjort. Og de var på tilbud, så der var ingen anden udvej. Nu krydser jeg fingre for, at lageret ikke har snydt og de inden længe på vej mod Aalborg. 
Jeg er i hvertfald allerede begyndt, at glæde mig.

 - K

mandag den 9. januar 2017

Ned i gear



Så kom hverdag hamrende ind fra sidelinien. At spring juleferien over - på den ufrivillige måde - var noget af en mundfuld. Det var jeg ikke lige forberedt på, altså trætheden og travlheden. Sådan er iskold, glat og ret travl arbejdsuge gjorde, at jeg næsten ikke føler at jeg har lavet andet end, at være på job. Selvom jeg kun var der 40 timer. Tror det har noget med kulden og sneen at gøre. Jeg er frygtelig pivet, så bruger en masse energi på, at være nervøs, når jeg skal cykle travl rundt i mørket på de glatte veje. Noget jeg forlængst burde have vænnet mig til.
Nu har jeg ferie, og det er skønt. Mine sidste to ferie dage blev brugt på sygdom, så det føles en smule tiltrængt. Når man er nyansat har man jo ikke lige seks uger ferie sparet op. Så jeg sidste år havde jeg alt i alt 8 feriedage. Ikke ligefrem prangende. Godt, at jeg er på deltid.
 Jeg har lagt ferien godt ud med, at fejre vores far. Han kom forbi til frokost, da  vi først skal holde fødselsdag for ham senere på måneden. Jeg havde lavet burgere og romkugler - og købt en lille ting. Det faldt heldigvis i god jord. 
Nu har jeg været på posthuset efter en pakke fra asos, lavet kaffe og sat en dvd på. Så ved ikke, om jeg kommer op fra sofaen, før engang når sengen kalder. Og det er bare helt okay med mig. Ferie er en fest. Også selvom den kommer til at foregå hjemme - uden store armbevægelser og alt for meget solskin. Selvom en lille smule ikke ville skade. 

 - K

torsdag den 17. november 2016

Optursliste



Der findes kun en 'Lisbeth' - og rigtig rigtig mange dejlige læsere ude bag skærmene.

Jeg er begyndt, at se en serie. Sådan rigtigt, som ægte mennesker gør. Har endda haft briller på imens.
Så snakker vi ikke om, at jeg har været nødt til at gense de sidste tre afsnit, fordi jeg glemmer at følge med.

Pakkekaldender nr 1 er færdig om få sekunder. Mangler kun to gaver, og noget tape, som ikke går op konstant. 

Pakkekaldender nr 2 mangler, at blive pakket ind, men ér færdig indkøbt. 

Min nye sko pissehammerede pæne. 

Jeg har weekend idag kl 23 - helt til på onsdag endda. Til tider elsker jeg livet som aftenvagt.

På søndag skal jeg have risalamande!

Jeg har købt en ny jakke, som måske når, at ankomme før weekenden.

Fredag skal jeg ud og spise fint. Mangler kun ny personlighed og kjole til anledning.

Der er vin i mit køkkenskab. 

 - K

søndag den 2. oktober 2016

Om 10 minutter..


.. fylder denne mega cutie 26 år.
Tænk, at vi var så heldige, at vi var dem der fik hende.
Tillykke med dagen til dig A - den mest upassende jeg kender, sødhedsministeren, Mumma og min bedre halvdel ❤️
Håber du får alt hvad du ønsker dig!

 - K

Lidt om at fylde 30








Jeg skal love for, at jeg fik min 30-års fødselsdag at føle. Den varede faktisk over et døgn - ja, faktisk nærmest 2. Og taget i betragtning af, at jeg slet ikke er et fødselsdagsmenneske, var det noget overvældende. Og rigtig rigtig sjovt.
Normalt fejre jeg ikke rigtig fødselsdag, eller forsøger at springe let og elegant over. Og de 30 stod ikke øverst på min liste. Jeg er en af dem, som kan gå lidt i alderspanik.
Jeg er ikke rigtig alderssvarende, når det kommer til det der med planlægning, så jeg startede fejring ud hos vores forældre på tom mave. Heldigvis havde jeg taget masse af slik med, og der var sørget for kaffe ad libitum. Hos dem blev jeg beriget med de fineste gaver - også fra vores yngste søster. Efter et par timer i familiens skød, var det tid til at vende retur til Aalborg. Jeg skulle nemlig ud og spise sushi - endnu engang med drikkevare ad libitum. Selvom running sushi ikke lige frem skriger elegance, findes der næsten ikke noget hyggeligere. Mad på bånd - længe leve dovenskab. Da måltidet var spist, og vinen var drukket vendte jeg snuden mod næste punkt på listen. Flere gaver og gin/tonics i dejligt selskab. Det blev en lækker aften, hvor jeg drak mig lidt mod til, så det ikke gjorde så ondt da klokken slog 24.00. - men sådan en dag, men gin, overraskelser og ingen morgenmad kan godt mærkes, så jeg måtte give semi-tidligt op, og finde mig en seng.
Næste morgen, på min ægte 30-års fødselsdag, vågnede jeg tidligt op. Tømmermændsramt og stjerneglad. Tænkte, at det måtte være aldersbetinget, med sådan en tidlig opvågning, men det er ikke sket siden.
Det blev en fødselsdag lige efter mit hoved - en dag, hvor man aldrig står op. Eller det vil sige, kun når for at spise frokost stjerneskud, hente blandselvslik og for at sætte en ny film på. 
Jeg følte mig meget heldig og ganske forkælet, da jeg efter 2 døgn med mit gaverov på skulderen, slæbte igennem de regnfyldte gader. Så gik jeg der og tænkte, at det var godt, at jeg ikke nåede at gå helt i panik. For det gjorde faktisk ikke decideret ondt, at fylde 30.

 - K







mandag den 2. maj 2016

Lad os lade som om, at det er fredag

Gin, smeltet ost, øl, skodmusik og søsterbesøg er den perfekte opskrift på fredag. Og der er jo ingen der opdager, at der er er par dage til endnu. Længe leve fleksible arbejdstider og løn.

 - K

mandag den 15. februar 2016

Hvilken ro







Jeg er på miniferie. Helt ned i tempo. Vi laver noget ala ingenting konstant, så min puls er helt nede i minus. Og jeg elsker det. Listen over det mest produktive jeg har foretaget mig de sidste dage lyder sådan ca. drikke kaffe i solnedgangen, se Star Wars for tusinde gang, spise brunch, glo ind i brændeovnen i timevis, gåtur ved vandet, spille Tetris og 'hjemmebage' crossainter. 
Det er næsten for godt til, at være sandt. At må bare må det.

Nu vil jeg tilbage til ingenting - for i morgen er det slut, og derhjemme venter rod, vasketøj og en 40 timers arbejdsuge.