Torsdags-taknemmelig - sig det med saltlakrids.

"Hvor lyder det altså bare så dejligt, med jeres familie. Og så altså utroligt heldigt, at I har hinanden" sagde en kollega over aftensmaden i mandags. Hun hentydede til Kit, jeg selv og vores lillesøster. Og jeg kunne kun give hende ret. Tænk at vi er tre søstre, der er så enige om, at vi er hinandens alleryndlings. At vi kan hygge to og to eller alle tre, eller alle fem, hvis vi beslaglægger de gamles hus og leger "dengang vi alle boede hjemme". 

Ordene hun sagde kom, da hun spurgte til mine planer for ugen, som vi så ofte gør til hinanden, og endnu engang måtte jeg melde, at der var familiehyggeri på planen. I stor stil. Sidst vi havde talt om familie, var nemlig en uge havde skulle på shoppingdag med min mor, blev budt til suppefest hos Kit, var på café med vores lillesøster og skulle med min kæreste på frokostvisit hos mine forældre dagen efter den pågældende vagt. 

Og det synes hun åbenbart var temmelig atypisk, og sikkert netop derfor sagde hun: "Nå, byder din uge ellers på noget hyggeligt? Er det hele familien, du skal have set igen?", da hun spurgte.

Og det var det jo så faktisk. For tirsdag skulle søde Kit komme til spisning, onsdag skulle min kæreste og jeg besøge svigerfamilien og idag torsdag har den stået på fejring af Lillesøster E's eksamensaflevering. Og nårh ja, så hopper jeg da lige fredag over, før jeg igen svinger mod familiens skød. Denne gang til en brunch på lørdag, hvor vores kære kusine holder 28 års fødselsdag. Dejligt, ikke?   

Men jeg kan jo egentlig godt se på min vennekreds, at det ikke nødvendigvis lige er sådan for alle. Nogle ser kun deres forældre ved højtider, andres søskende bor i udlandet, enkelte har aldrig mødt en af deres forældre og nogle er slet og ret uvenner. Så hold op hvor er det skønt, lige at blive mindet om hvor priviligeret man er. Det må man jo erkende, at vi er. For selvom jeg altid ser en veninde eller to om ugen, så er der ofte også en eller anden form for familie-hygge på planen. Også selvom vi har en fælles sms-tråd, hvor vi alle skriver, sender skøre links, viser Legobyggerier eller lækker mad frem, hele året rundt.

Og ja - hvem fanden gør egentlig det? Min kæreste synes det er skrupskørt og skruphyggeligt på samme tid. Og han har jo helt ret. 

Så nu hvor jeg er hjemvendt fra dagens dejlige søster-date, og ved jeg har endnu en familie-fornøjelse tilbage i ugen, er det taknemmeligt jeg læner mig tilbage i sofaen. Med en salt-karamel stang og en masse andet fornøjeligt fra den pose, jeg fik stukket i hånden ved datens møde. Hvorfor, jeg fik gaver? Fordi hun er sød, hende vores lillesøster. Ikke for nogen anden grund. Ligesom min storesøster er. Og alle de andre, med samme DNA i blodet. De er selvfølgelig også sure, irriterende og alt mulig andet ind i mellem. Men meget ofte bare søde. Ja, så heldig er jeg nemlig. 

Hvad med dig? Er du også familiemenneske?