Kontrolsyg, og en lille smule på glatis

Jeg er på nogle punkter lidt kontrolsyg. Og når jeg så skal udsættes for noget, som jeg ikke har kontrol over bliver jeg muligvis lidt.. hvad er det pæne ord for mega-røv-irriterende? 

Nogle gange forsøger folk, at sige at jeg faktisk ikke er så slem i sådanne situationer. Det er løgn, en sød tanke, men løgn. Og det ved jeg, for den jeg irriterer mest af alt er mig selv. Andre er heldigvis ærlige, og beder mig slappe af eller holde kæft. 

Jeg elsker, når jeg har styr på tingene (altså de ting jeg nu går op i, alt andet får lov at sejle) - jeg sætter en ære i at ordne alting selv, og beder praktisktalt aldrig om hjælp. Med mindre det er til lampeopsætning eller lapning af cykler. Det nægter jeg at lære. Men nu, hvor jeg igen står overfor flytning - uden at have ret meget kontrol over noget som helst - kan jeg mærke, at min irritation vokser. Der er nogen der skal hjælpe mig, jeg kan ikke kontrollere det eller bestemme hvornår eller hvordan. Glemmer altid hvordan man tager det pænt - tiltrods for, at jeg påstår at jeg har øvet/øver mig i det ganske ofte. 

Ville ønske, at det bare var en af de situationer, hvor man kunne lægge sig ned, og venter på at det går over. Men det får vist nok heller ikke rigtigt. Så jeg holder vejret, og ser frem til den 18. juli, hvor jeg igen generobrer forsædet på tandemen i mit eget liv.