Gensyn med en af mine allerkæreste veninder fandt sted idag, og det er altid somom, at det var igår, vi sidst mødtes. Tiden gik med både museums-udflugt, gåtur og cafehygge i timevis, men mundene står ikke stille et sekund.
Tavshed opstod kun, når der skulle proppes en kæmpe bid kage i gabet - eller fordi man bliver afbrudt af den anden, der råber: "Hah! Det er så typisk dig, der der!"
For som før beskrevet (i indlægget her) ruster vores venskab vist aldrig, trods hendes konvertering til københavnerlivet. Og det Aalborgensiske klinger stadig ligeså smukt som altid, i hendes dialekt. Man er ikke et sekund i tvivl, når hun fortæller røverhistorier, foreslår om vi ikke skal snuppe frokosten på "Pænni læææijn" og sukker dybt og erklærer Limfjordsudsigten for "flot", da vi kigger ud over den industrielle havn med skrigende måger på himlen, McDonaldposer i vinden og "Jomfru Ane Gade" øl-krus splintret på asfalten. Jo, hun er utvivlsomt nordjyde af hjerte.
Og gudskelov, vender hun næsen hjem til 9000 om blot en måned igen; jeg glæder mig allerede. Så skal vi nemlig have endnu en dejlig dag, kan I tro.
Vi prøver igen ;) Selvom jeg ikke 100% kan huske hvad jeg skrev. Men essensen af det hele var, at gode veninder bare er det bedste!
SvarSletDet er lige hvad det er :D
Slet- A