Held & frivillig søvnmangel

Som jeg ligger her, med dynen trukket helt op under næsen, er det næsten muligt, at ignorer den pose med vasketøj, som står ovre ved døren. Jeg misser lidt med øjnene, og holder telefonen op foran mit synsfelt, så er den næsten glemt.

Jeg skal bare huske ikke, at lukke øjnene for tæt i, for jeg har være længe oppe. På den ufornuftige måde. Men nogle gange løber forårsstemningen af med mig, og jeg kan ikke se andet end lykke i, at tale natten lang med lidt varme i blodet, for så slutte natten af med solnedgang på havnen - akkompagneret af en voldsom blæst og en lille øl. 

Ellers jeg er tilfreds. For jeg tror, at jeg når det hele - mit lille 'afbræk' fra min ellers nyvundne døgnrytme (sådan næsten i hvertfald) betyder intet i det lange løb.

 Og om lidt vil jeg nyde et varmt bad, for i aften står der teater på menuen. A har inviteret for længe siden, og jeg har glædet mig mindst lisså længe. Det er nemlig vores favorit 'tømmermændsfilm', som bliver vist på scenen. 

Det er faktisk lidt umuligt ikke, at føle sig heldig, når man nu er mig. 

- K