Er det bare i det Nordjyske, eller har I også haft teenage-humør i de højere luftlag?
Jeg havde tydeligvis forladt det gode vejr, da jeg krydsede broen for at tage en tilkaldevagt på "solsiden", som billedet indikerer. Brrh. Skybrud, træer der ruskede på toppen af Skansen og sågar lyn og torden hærgede hele dagen. Så kom novembervejret altså alligevel.
Ja, med undtagelse af en lille opklaring på madmarkedet, var fornøjelsen af at være udendørs sgu kortvarig.
Røg også ind i en regnbyge af en vis karakter på hjemvejen; både sko og taske kunne vrides. Suk. Håber det var en dårlig fredagsvits, og at det holder tørt på søndag, når jeg tager turen igen.
Ellers er der kun en ting, at sige: Hurra for natbukser og tordenkaffe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar