Orange is the New Black? En bogorms vej til point på trend-kontoen.

Det er ikke nemt både at være ligedele uinteresseret, uimponeret og en kende distræt, i den moderne verden. For det er jeg - hvertfald på nogle områder.

Men i disse tilfælde, så er det ekstra godt, vi har en 19 årig lillesøster. Jeg er nemlig tit voldsomt bagud, hvad angår alt hvad der er hipt, smart, moderne og bør tales om i køen i Netto. Og i søndags blev jeg bevidst om det, nok engang.

Denne gang faldt emnet på TV-serier (af hvad jeg ikke lige gør i), og jeg burde åbenbart have hørt om Orange is the New Black. Shame on me, åbenbart. Det var lidt et flashback til min venindedate i sidste måned, hvor hun var forfærdet over jeg ikke vidste hvem ”ham den lækre fra Games Of Thrones" er - hvad det end måtte være.

Men til sagen: Orange is The New Black buuuurde jeg altså kende til. Men nej. Så jeg blev klogere og steg i coolness på rekordtid. Skide smart!

Serien er åbenbart en semi-autentisk afbildning, af en ung kvindes oplevelse i kvindefængsel – skildret fra den humoristiske vinkel. Så efter fruens kyndige referat af hele sæson 1, trailer-klip og sjove anektdoter, måtte jeg indrømme det lød ganske underholdende.

Jeg ved dog med mig selv, at 50 minutters engagement i hvert afsnit, ikke lige bliver mig – men så skete det magiske. Hun fortalte nemlig, at skaberen og hovedpersonen i første omgang faktisk havde udgivet en bog, som serien så blev baseret på. Se dét er jo fremragende nyheder, for læsenørden her!

Så den vil jeg give mig i kast med, når jeg er færdig med mit Eragon-marathon. Bogen ligger nemlig frit tilgængeligt på Mofibo, så det er ingen sag.

Så nu er spørgsmålet: Kender I bogen, jer der har set showet – og er den ligeså god som serien?

Jeg glæder mig hvertfald til at kunne snakke med, og være hip to the game.. altså.. hvis jeg skulle blive spurgt.