En hyldest til jakkeheld og koffeinfest.

En heldig loppe, er hvad jeg er! Se selv!

75 ,- for en spritny uld-kåbe. Afleveret ubrugt, fin og flot i den lokale genbrug af en venlig sjæl. Så fedt at score noget til de penge, hvor du stadig får lov at trykke knapperne gennem de snævre huller som den første!

Mærket i nakken sagde Vera Moda, så kunne ikke nærer mig for at tjekke - og netop samme type jakke, har de lanceret i år  til 800 kroner. Det er da en besparelse, der vil noget. Troede næsten ikke mit held, da jeg fik fat i en. For en ny vinterjakke måtte jeg have - for den gamle var røget ud - men pengene til en ny, havde jeg ikke liiiige skaffet.

Men problem solved, og hvor er jeg glad! Især fordi, jeg idag har overlevet min første dagvagt nogensinde. Puha - at blive tilkaldt kl. 6 om morgenen, ved et rent uheld, fordi de troede jeg stod ledig fra kl. 7... ikke kl. 15, som angivet.

Sagde først bare forvirret nej og lagde på - helt søvnskæv og skudt efter gårsdagens vanlige B-menneske sengetid kl. 2.

Men den slags ufornufteri betaler ikke huslejen, og som Kit skrev igår, står det sløjt til i disse dage.

Så afsted jeg kom, ud i mørket - gudskelov med min nye, uldne skønhed til at fragte mig varm til døren. Men nøj, hvor det dog aldrig bliver mig, det der med at stå tidligt op. Mine øjne føltes som snitsår - gudskelov var der rigelig Rød Karat i huset.

Og tro det eller ej - jeg står her endnu! Sourviver is what I am. 

Hurra for jakke-svineheld i rette tid og rigelige mængder kaffe.