Tredje dag og dermed det sidste fulde døgn i Göteborg, blev der hermed taget hul på.
Gårsdagens øl-togt hang stadig i luften, da øjnene blev slået op, men man er vel viking - ikke?
Vi fik ihvertfald udnyttet dag nr. 3 til det fuldeste:
|
13.06. Morgenmad aka tømmermændsreperation. Havde sværget at jeg skúlle lokalisere ægte svenske kjötbollar med det hele, og idag blev dagen. KÆFT det var godt. Med grädesås, lingonsylt og potatismos. Serveret af jordens sureste servitrice, men pyt - det var sgu den eneste vrede svensker vi mødte. Og skulle jeg på job, sådan en herlig dag, var jeg sikkert også utilfreds. |
|
14.12. Ankomst til Göteborg Stadtmuseum - hvor jeg kom gratis ind fordi jeg var under 25. Håneretten var på min side - hah! |
|
.. Og mit åh-så-ungdommelige sind, var selvfølgelig mest vild med legetøjs-museumsdelen. Og nostalgi-glædede mig over, at falde over den her mini-gameboy, mig og Kit havde som børn. |
|
16.30. Tilbage til byen. Vi havde nemlig passeret denne butik et par gange i gågaden mod andre destinationer, og havde glædet os til at kigge ind. Og øj, hvor var det dog fedt! To etagers ren og skær nørderi! Starwars, Harry Potter, Marvel, Ponyo, Disney, Warhammer, Animé, LOTR, Startrek var bla. repræsenteret, og vi brugte hundrede år på at gennemsøge hylderne. |
|
... Der var alt fra Love Potion, til de kærlighedssyge.. |
|
.. Eller enhjørningekød til gourmet-kokke-hjertet. |
|
18.13. Besøg i Salu-hallen, som rundt regnet er Göteborgs svar på Torvehallerne. Og det første vi stødte på var chokoladebaren. Hundedyrt, smukt og lidt for fristende - for jeg siger jer(!) deres 85% chokolade med lakridspulver var helt fantastisk. |
|
.. Og selvom jeg synes de stirrede noget, så rejehavet også noget så godt ud. Vi sprang dog over. Hader altså pil-selv delen, hvor man får øjne og "knurhår" over alt - brrrh! |
|
19.15. Ankomst til Liseberg. Vi ville fejre sidste reelle aften i morgen med manér, så helt uplanlagt endte vi med at tage til sommer-rock. Og kæft, det var bare så fedt. Også bare generelt - for parken var SÅ hyggelig og ualmindelig smuk. |
|
.. Især da mørket faldt på, og vi klokken nærmede sig 22. Vi bestilte derfor mad i en af de uformelle og hyggelige restauranter, i "havne"-delen af forlystelseslandet. Og med udsigt over søen, nød vi tonerne af bandet og den gode stemning, inden turen gik hjem mod hotellet. Tanken om at imorgen var sidste dag, og at færgeturen kl. 18.30 var et døgn væk, var næsten uudholdelig. Var det allerede snart slut? |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar