torsdag den 23. juli 2015

Fra dumpegrænsen til geni på en formiddag.






Nu skrev jeg igår, at man altid kunne blive klogere - og det blev jeg faktisk her den anden dag. For ærlig talt, så hørte jeg ikke særlig godt efter hverken i fysik og naturgeografi på gymnasiet. Tværtimod var det de to fag, hvor pjækprocenterne var høje, og hvor tømmermænd var hyppigt planlagt. 

Og som min søde, bedstefar-agtige censor sagde, da han gav mig 02, og klappede mig på skuldren: "Ja, Anne-pigen, det var jo ikke fordi du ikke sagde noget. Det var bare ikke helt rigtigt, det du nåede frem til." (Tror han forbarmede sig over mig. Altså, hvordan man kan få lov at bestå, når man ikke engang kan lokalisere "Indien" på verdenskortet, er mig stadig en gåde.)

Men hey! Så er det godt, at man som 24 årig kan tage til en udstilling, som den jeg besøgte lørdag. Det er aldrig for sent, at indhente det forsømte! Og hvor var det sjovt, at styre forbrændingsmaskiner med korrekt energi-fordeling, lege med magneter, sprøjte metaller til bunds i det kæmpe vandbad, og se spildevandet blive renset.
Tænk, måske jeg kunne have fået 10 dengang, hvis jeg havde vidst, det var så skægt!

Så hvis du bor i Aalborg, vil jeg anbefale et smut forbi. Der er rigelig underholdning for børn og (gerne lettere uvidne) voksne at hente - og så er det endda gratis!

2 kommentarer:

  1. Det lyder virkelig, virkelig sjovt - og lidt som mig - hverken geografi eller andre naturvidenskabelige fag har været en del af mine stærke sider.
    Gid man kom ud på sådan en oplevelse, når man skal inspireres til noget nyt. Det er i hvert fald noget der får mit pædagoghjerte til at banke, selvom du har gjort det af interesse og ikke i en skolemæssig sammenhæng - men meget inspirerende! :D
    Jeg tror også du havde fået 10, hvis det havde været på samme måde, den gang. Og du så sikkert sød ud, da du fik 02!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejlig og hyggelig kommentar, tak for den - godt man ikke er alene om ikke liiiige at være særlig naturfagligt anlagt - det er bare for.. logisk tænkende til min drømmerhjerne, tror jeg :D
      Men det er typisk, når det så gøres til leg og illusteres i forsøg, så er det visuelt, og så fatter jeg det :D

      - Anne

      Slet