tirsdag den 16. september 2014

.. når fuglene de vågner, så er jeg på vej i seng.


Jeg burde passe min seng. Jeg burde finde mig en døgnrytme, som passer nogenlunde med den som resten af befolkningen har. Jeg er bare rendyrket b-menneske, så det er ikke noget som kommer let til mig. 
Jeg vil faktisk mene at jeg er lidt for sengekær. Jeg elsker min seng og er næsten ikke til, at drive ud af den. Jeg kan ligge derinde i timevis og læse, som om jeg ingen skam havde i livet. Desværre er jeg bare ikke til, at tvinge i seng. Det er ikke engang bevidst, men i takt med mørket falder på, finde min hjerne på tusinde af ideer, som straks med udforskes. Jeg har slet ikke tid til at gå i seng. Og det er ikke fordi jeg ikke forsøger. Jeg siger konstant til mig selv ".. om 15 minutter ligger du i din seng!". Men næste gang jeg ser på uret, er der gået to timer. Nogle gange truer jeg endda mig selv - finder på alverdens ulykker, som vil regne ned over mig, hvis jeg ikke snart skrubber i seng. Det er bare som om, at jeg er fuldstændig uimodtagelig. Jeg har et ægte had/kærlighedsforhold til min seng. Jeg vil ikke i seng, men til gengæld til vil jeg heller aldrig stå op.
 Men det handler vel i bund og grund om viljestyrke? Det kunne være, at jeg skal skulle ønske mig noget, til min kommende fødselsdag?

10 kommentarer:

  1. KENDER DET :-D

    #rebelsforlife

    /Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn og frygtelig uvane!

      - Kit

      Slet
  2. Åh, hvor jeg kender det! Jeg bliver ikke kaldet 'natuglen' for ingenting :) Jeg har det på præcis samme måde som dig. Efter kl. 22 kommer alle idéerne og uroen i min krop - jeg må udrette et eller andet!
    Da jeg læste til lærer, var jeg altid - i eksamensperioden - vågen om natten. Det var der jeg skrev godt og fik noget fra hånden. Så sov jeg om dagen.

    Nu passer det ikke supergodt med børnelivet, meeeen er stadigvæk et udpræget B-menneske, og vil bare sige, at jeg tror vi er flere derude, end man lige regner med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ingen tvivl om, at vi er mange.
      Det ville bare være skønt, hvis der var en let løsning for det er altså besværligt/upraktisk.

      - Kit

      Slet
  3. Jeg melder mig også i gruppen af b-mennesker, der har det præcist som dig. Det er virkelig ikke nemt at forene det med den måde og de tider, resten af samfundet synes, man skal køre på. Hvis du finder de Vises sten hvad dette angår, må du endelig sige til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover at dele, hvis jeg finder på noget (;


      - Kit

      Slet
  4. I øvrigt - dejlig detalje med Østkyst Hustlers overskriften ;)

    SvarSlet
  5. Er det ikke en smule ironisk, at jeg læser dette kl. 4 om morgenen? Hahah. Man burde virkelig tilbringe mere tid i den seng!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ville da være herre fornuftigt at gøre :D

      - Kit

      Slet