Vi har på det seneste stødt på mange indlæg ud i blogland, som omhandlede bloggere og deres forhold til det at miste læsere.
Vi kom til at tale om emnet en eftermiddag fornyelig, og det viste sig, at vi begge var temmelig forundrede over andre bloggeres holdning til dette. Vi havde begge oplevelsen af, at mange tager blogging en del mere seriøst end vi gør. Bloggere skrev sætninger ala ' .. hvis jeg mister en læser, tjekker jeg mine indlæg fra de sidste dage og prøver at finde ud af hvorfor', '.. når jeg mister læsere tænker jeg på hvad jeg har gjort galt', '.. jeg tjekker mig læsertalt dagligt', .. at miste læsere gør mig ked af det' osv.
Det overraskede os en del - misforstå os ret, vi folk har ret til deres holdning, og selvfølgelig er man glad for sine læsere - det er vi da ihvertfald.
Vi har bare et lidt andet syn på det. Hver gang vi opdager, at der er kommet nye til bliver vi glade - og forundrede. Tænk, at der er nogle ude i det ganske land, som gider læse med i vores lille rodebutik! Vi oplever sjældent noget ekstraordinært, er sjuskede i både skrivestil og grammatik og ingen af os ejer en iPhone eller et fedt kamera.
Vi kom til at tale om emnet en eftermiddag fornyelig, og det viste sig, at vi begge var temmelig forundrede over andre bloggeres holdning til dette. Vi havde begge oplevelsen af, at mange tager blogging en del mere seriøst end vi gør. Bloggere skrev sætninger ala ' .. hvis jeg mister en læser, tjekker jeg mine indlæg fra de sidste dage og prøver at finde ud af hvorfor', '.. når jeg mister læsere tænker jeg på hvad jeg har gjort galt', '.. jeg tjekker mig læsertalt dagligt', .. at miste læsere gør mig ked af det' osv.
Det overraskede os en del - misforstå os ret, vi folk har ret til deres holdning, og selvfølgelig er man glad for sine læsere - det er vi da ihvertfald.
Vi har bare et lidt andet syn på det. Hver gang vi opdager, at der er kommet nye til bliver vi glade - og forundrede. Tænk, at der er nogle ude i det ganske land, som gider læse med i vores lille rodebutik! Vi oplever sjældent noget ekstraordinært, er sjuskede i både skrivestil og grammatik og ingen af os ejer en iPhone eller et fedt kamera.
Så vi klapper i vores hænder, skåler i billig papvin eller sender en lille sms, hvis vi opdager, at der er sket noget vildt på bloggen (.. så det sker ganske sjældent). Men når der smutter en læser, eller fem ligger vi aldrig noget i det. At folk gider at læse med i første omgang, er ikke en selvfølge - så når nogen smutter igen, bliver der ikke lagt noget i det.
Vi tager det ganske enkelt ikke personligt - vi går udfra, at andre mennesker har andet end os i tankerne. Men måske burde tage det personligt, hvem ved?
Vi tager det ganske enkelt ikke personligt - vi går udfra, at andre mennesker har andet end os i tankerne. Men måske burde tage det personligt, hvem ved?
Hvad er dit forhold til det med læsere?
Det er da ærgerligt, hvis mange tager det så tungt. En blog bør i mine øjne være et fristed, som giver energi og ikke vækker bekymring. Jeg har ikke så mange faste læsere, og ser tydeligt, når en hopper fra. Bloggen er til for min egen skyld, og jeg tager det ganske roligt og gør i øvrigt ikke så meget for at få flere læsere til. Nogen gange kan det dog undre mig, hvad jeg gør anderledes i forhold til min gamle blog, som havde mange gange flere læsere end den nuværende. Særligt fordi jeg virkelig holder af den nuværende, mens den gamle godt kunne være en byrde.
SvarSletDet gjorde i øvrigt ikke byrden lettere, at så mange mennesker klikkede sig ind på den, hvilket gav et vist pres for at levere. Jeg trives derfor rigtig godt med min lille blog, og glæder mig over, at nogen har lyst til at læse med. Kommer der flere, bliver jeg glad. Kommer der færre, blogger jeg videre og undlader at tænke for meget over det.
Jeg kunne ikke være mere ligeglad, hvor mange der kigger forbi mig. Nu er min ikke en blog i gængs forstand, jeg har haft min hjemmeside i flere år og den blev lavet fordi jeg leger i paintshop pro sammen med en hel masse fra hele verden. Da så min host gjorde det muligt at installere WP slog jeg til, og det er også en del hurtigere at uploade billeder og tekster.
SvarSletI min verden er en blog mest for ens egen skyld, det meste der skrives på diverse blogge er jo hverdagsting, som er mest interessant for bloggeren selv og evt. familien. :)
Min lille blog er jo bare skriverier om min hverdag og lidt billeder hist og her. Den er tiltænkt mig selv, som en offentlig dagbog, og så selvfølgelig familie og venner. Og kommer der nogen forbi som synes det er interessant bliver jeg ganske beæret og får lidt kriller i maven når nogen smider en kommentar. At der overhovedet er nogen der har liket min blog på facebook eller bloglovin er jeg endnu mere lamslået over, men alle er velkomne og det er da noget af det hyggeligste ved at have en blog (altså at få kommentarer og at der er nogen der læser med). Men hvor mange der læser med er ikke noget jeg går op i, da bloggen primært er tilegnet mig selv.
SvarSletNår det så er sagt, kan jeg sagtens forestille mig at min holdning havde været en hel anden, hvis min blog havde været en forretning. Hvis jeg skulle skaffe indtægter og sponsorater på baggrund af antallet af læsere, ville det selvfølgelig gå mig langt mere på hvis folk droppede bloggen.
Jeg synes det er PISSEIRRETERENDE og jeg græder i dagevis....jeg vil sammenligne den med den jul, hvor min mor havde fået den fikse ide, at vi nu skulle spise kalkun. Alle ved jo hvilken mangelende fed sovs, der komme ud af en kalkun, så jeg græd og græd, men det imponerede hende ikke og gav ikke, mig en 31 årig pige, hendes elskede flæskestegssovs.
SvarSletHun kom heldigvis til fornuft igen og steger nu igen et stk svin i 3-5 timer, så den er total gennemtør.....men skide være med det, sovsen er faktastisk ;-)
Lidt ud af et sidespor, men jeg tror du fik pointen ;-)
Kh Camille.
Jeg tæller ikke læsere, og opdager ikke hvis der smutter et par stykker - men hvis jeg ikke får så mange kommentarer, kan jeg godt begynde at læse tilbage, og bekymre mig over om jeg mon er blevet "dårlig"... Prøver på ikke at tænke sådan, men bare skrive når jeg har lyst - er blevet bedre til det
SvarSlet