søndag den 15. december 2013

Flere spislige værtindegaver.

Fredag holdt vi skrivedag hos Lange, og jeg har havde besluttet at lave en lille værtindegave, at tage med til hende. Valget faldt på skumfiduser - både fordi det er noget vi begge synes er yummet, men også fordi jeg længe gerne har ville prøve at lave dem. Jeg valgte at lave dem lidt julede, men man kan jo vælge hvad smag, som man selv er til. 



Du skal bruge:

1,5 dl kirsebærsauce uden bær
0,5 dl vand
400 gram sukker
Flormelis
20 blade husblas
Evt. lidt kanel

Kog væske og sukker til en sirup. Den skal være ret tyk, men stadig flydende. Når siruppen er kogt færdig, tages den af blusset. Når den er holdt op med at koge tilsættes den udblødte husblas et blad af gangen. 
Når husblas er smeltet, piskes massen i cirka 20 minutter, til den er afkølet og har nogenlunde samme konsistens som en blanding mellem flødebolleskum og skumfiduser. 
Massen bredes ud i en form, som er dækket er bagepapir og et tykt lag flormelis. Når massen er nogenlunde glat, drysses der en et lag flormelis over. 
Når massen er afkølet og fast, skæres den i mundrette bidder, som vendes i flormelis. 
Jeg valgte at vende dem i både flormelis og kanel, men det er jo smag og behag. Hvis du ikke ønsker dem med kirsebærsmag, bruger du bare 2 dl vand i stedet for 0,5 dl vand og 1,5 med kirsebærsauce. Du kan også bruge citron, lakrids, vanille eller hvad du kan lide. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar