Nu håber jeg virkelig ikke, at jeg jinxer det - men hold kæft, hvor er det skønt, at sommervejret viser sig dag efter dag. Selv igår, hvor der var en god, jævn vind, var der stadig vejr til bare arme og en tur på stranden.
Jeg bliver aldrig typen der gider ligge mig ned på en håndklæde og stege hele dagen (tværtimod bliver jeg lidt som et barn, de gange jeg har forsøgt - min hjerne skriger ustandseligt ting som: "jeg keder mig", "jeg har fået sand i øjet", "jeg er tørstig", "hvornår skal vi lave noget", "må jeg få en is, hva'hva'hva'?"), men en gåtur med fødderne i vandet, eller strandskallejagt, kan være rigtig hyggeligt tilgengæld.
Igår besøgte jeg Palmestranden i Frederikshavn, hvilket bestemt godt kan anbefales. Med lidt god vilje, kan man, med fødderne i det fine sand og palmernes vejren i vinden, lege at man er på badeferie.
Jeg har cirka samme forhold til stranden som dig :p Jeg orker sjældent at ligge der, men alligevel er jeg uendeligt glad for at bo tæt på en. En god gåtur ved stranden og udsigt over vandet er noget af det bedste :)
SvarSletPræcis - man får altså spat af at agere selvdød i sand, høj sol og med små dyr over alt :D Kan godt forstå du er glad for, at have muligheden for en strandmarch tilgengæld, for det er nemlig skønt (:
Slet- Anne