søndag den 16. december 2012

Idag er en glædens dag.


Grus, græs og snegrød blandet i uskøn pærevælling, møgbeskidte snebunker, gennemblødte støvler med salt-skjolder, gråvejr og lyden af "sjap-sjap" når man løfter fødderne. 
Har du set noget smukkere? For jeg har hvertfald ikke! Tø-vejret er kommet, og jeg er ovenud lykkelig. Fri for uldsokker, to par vanter, røde næser, fyldte busser og isglatte fortorv. På vej væk er den såkaldte "fortryllende snelandskab" og frem titter mine elskede cykelstier og farbare veje. Skønt!
Jeg skal helt sikkert ud og nyde en isfri gåtur senere, men pt. må jeg hellere få skrevet lidt projekt, alt i mens jeg nyder coco-kaffe med hasselnøddesirup, af mit spritnye Signatur-krus.

4 kommentarer:

  1. Du har ret - det kan godt være, at det er kønt at se på, men det er så også det. Flot krus, i øvrigt. Har selv lige fået tre fra Liebe - hvis det er muligt at være forelsket i dem, så tror jeg næsten jeg er det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lige præcis, ganske pænt, men ganske upraktisk og koldt (:
      Og tak, Liebe laver nu også nogle lækre ting - godt at høre, man ikke er den eneste der går rundt og er små forelsket i sit porcelæn (;

      - Anne

      Slet
  2. :( :( :( :(
    Jeg vil have sne når det er jul! Fandme om vi ikke får nok regn og gråvejr de resterende 11 måneder i Danmark

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg hader både regn og sne - bare sne mest, for så kan jeg slet ikke nyde at være ude. Sol og klar himmel er vejen frem (:

      - Anne

      Slet