Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har sat tænderne i et studenterbrød - men svaret er alt for længe siden. Årevis. Hvorfor, spørger du? Jeg ved det ikke - der kommer åbenbart altid trang til en kanelsnegl, brunsviger eller hindbærsnitte i vejen, når jeg skal vælge - og så ryger studenterbrødet åbenbart i glemmebogen.
Og sikke en fejl. For hold op hvor smager det skønt, på den helt rigtige, vulgære tørkage-måde. Det måtte jeg sande, da jeg for første gang i 1000 år, fik et stykke igår aftes.
Sprød mørdej med klæbrig hindbærmarmelade, kold, klæg og tæt romkuglemasse og et lag glasur, så tykt, at det driver ud over kanterne.
Yaiks, det er godt. Og så med en ordentlig spand kaffe, hvad mere er der så at bede om i denne verden? Jeg er hvertfald forelsket på ny.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar