Egentlig er jeg en af de mennesker, der grundlæggende er rigtigrigtig godt tilfreds med mit liv, mig selv og min tilværelse. Jeg har verdens bedste familie, en skøn omgangskreds, (lækker) mad på bordet og er egentlig temmelig flink. Dog er jeg ikke for fin til at indrømme, at der kunne være plads til forbedringer - og jeg nogle gange ville ønske jeg besad nogle kvaliteter, som bare ikke liiige dukker op ud af det blå, tilsyneladende.
Så det må blive i mit næste liv, jeg kommer til at være/gøre følgende:
- Være opdateret - ser maximalt TV-avisen en gang hver 14. dag, når jeg besøger mine forældre og lige høre 10 minutter ud af øresneglen. Fatter aldrig hvad de taler om. Fandt fx. først ud af der var præsidentvalg i mandags, hvilket åbenbart er vældig hypet - oh well. Hvem mon kandidaterne er, udover Obama?
- Være motionist. Sker aldrig i dette liv. Aldrig.
- Være motorisk habil. Dvs. anti-boldspasser, anti-balancespasser og anti-trafikspasser. Det glæder jeg mig især til.
- Være super-moderne. Og købe dyrt tøj. Og vide hvad Acne-bukser er. Og købe dem. Og vide hvorfor de bare er det eneste rigtige. Og lave indlæg om essie-neglelaks, konstant.
- Være pernitten hvad angår rod i skabe, skuffer og mapper - og eksempelvis ikke bare have alle vigtige (?) papirer liggende i en rodestak i et skab, uden at vide hvad der er hvad.
- Stoppe med: At spise knækbrød i sengen, sove med mascara på, ustandseligt at "glemme" man har lektier for, at synge(
brøle) "I would walk 500 miles" i bussen, når jeg har drukket 10 fadøl (samt pege og grine af fremmede, når jeg har drukket 10 fadøl) og ikke mindst at stoppe med at synes regntøj og cykelhjelm er liiidt for pædagogagtigt, og derimod tage det på - glæder mig til fornuften sejre.
Håber dog ikke næste liv byder på:
- Kræsenhed.
- Et ægteskab med Bubber.
- Wall-stickers, fyrtræs-møbler og Aida-stel i hele hytten.
- Husdyr.
- Manglende situationsfornemmelse.
- Skæl over hele kroppen.
Har du planer for dit næste liv?
Ha ha ha... Kunne ikke lade være med at trække en del på smilebåndet da jeg læste dette indlæg ;)
SvarSletSpecielt den del med Aida Stel og husdyr - som er mig! Hæ hæ... Jeg er så meget en underlig pige, jeg går ikke op i nips/service, vi er jo lige flyttet og mit nips kunne være i en lille bitte IKEA kasse (de der sorte man bruger til dvd'er...!)
Derimod ser jeg troligt tv-avisen/nyhederne hver dag og er motionist - mest for ikke at blive svært overvægtig igen!
- Maj :D
Haha, det er også godt, at der findes forskellige mennesker :D Tænk, mere royalt stel til mig, og flere katte, kaniner og hundehvalpe til dig - er det ikke herligt? :D
SletDet ville hvertfald være svært kedeligt, hvis nu vi alle var ens.
- Anne
Hæhæ, jeg tilslutter mig bare dine! Og tilføjer:
SvarSlet-Være lidt mere original og ikke kopiere andres livslister af ren dovenskab ;o)
Haha, hop du bare med på vognen!
Slet- Anne
hmmm.. et hoved der ikke kan tænke så meget :-).
SvarSletUha, det ville periodevis også være ganske udemærket!
Slet- Anne