fredag den 21. november 2014

Det begyndte egentlig med høflighed..


.. Lidt forsigtigt interesse. Jeg ville egentlig bare have lokket hende til, at lave noget til mig. Man kommer længst med smiger. Har jeg hørt. 
Så jeg lagde ud med, at fortælle hvordan mit næste tæppe skulle se ud, hvis hun nu engang skulle mangle et håndarbejdsprojekt. Roste hendes igangværende projekt og hendes evner. Man skal ikke kaste alt for mange den slags kommentar ud i luften, før smilet på mors ansigt bliver bredere. Først tror man, i et svagt øjeblik, at man har narret hende til at strikke for en, men jeg burde have vidst bedre. 
Hun er typen, som kan lugte desperation før den egentlig er begyndt, at sive ud igennem porerne. Så hun greb chancen, og gik i gang med den helt store salgstale. Et af hendes største, men umiddelbart skjulte, talenter. Hun er hurtigt som en ninja, og får det til at lyde legende let - så før man ved af det har man en aftale om, at vi skal i strikkeforetningen, når hun har fri fra arbejde. Fordi man skal købe garn til det før omtalte drømmetæppe. Har hun tilbudt at strikke det? Nej. Har hun overtalt mig til at strikke? Ja. 
Og jeg nåede ikke engang at opdage det, før det skete. 

13 kommentarer:

  1. De kan være så snu de mødre :-)

    SvarSlet
  2. Hi hi... ja de mødre er bare ikke altid så nemme at narre som man lige skulle tro :)

    SvarSlet
  3. Ha ha, sådan kan det jo gå. Held og lykke med projektet :D

    SvarSlet
  4. Haha, ej hvor snedigt! i det mindste har du eksperthjælp i nærheden :)

    SvarSlet
  5. ej hvor dejligt- så bliver du endnu mere glad for tæppet til sidst...

    SvarSlet
  6. Også mig - håber jeg bliver tilfreds (;

    - Kit

    SvarSlet