torsdag den 12. oktober 2017

Danmark's historie på DR1..





.. har tilsyneladende taget mange danskere med storm. Selv har min kæreste opsnuset programmet og vist mig et par afsnit, og jeg må indrømme at det godt nok er både spændende og hyggeligt.
Dog er jeg jo altid mere fan af en god bog eller en live peformance. Som barn fængede Ungerne i Bjørnegade5, Tudemarie og 2. verdenskrig børnebøger også. Men til mit held har Aalborg bibliotekerne taget højde for netop folk som mig. Og dem er der heldigvis mange af. 
De har nemlig i disse måneder "Danmarks historie"-tema, og har samlet bøger om emnet, lavet quizzer og ikke mindst samlet nogle rigtig spændende foredragsholdere til at formidle noget lokal historie.
I forrige uge var jeg derfor taget ind for at opleve historien om Aalborg Spritfabrik, som både var lærerigt og rigtig hyggeligt på samme tid. Foredraget blev holdt af en tidligere medarbejder, og hendes allierede, havde boet hele sin barndom i fabrikkens fløj for ansatte, grundet hemdes fars vigtige position i virksomheden.
Historierne var mange, både om da det gik hul på siloerne, de mange øgenavne på medarbejderne, historien om Vesterbro-Tyrens opstandelse og om en firmapolitik der bla. lød på 2 flasker snaps hver 2. måned, økonomisk rådgivning og store fester.

Dertil kom der tegninger og skitser på fremtiden for spritfabrikkens bevarede bygninger, som jeg ærlig talt glæder mig til at opleve. Urban gartning, cafe-områder, chokoladefabrik, minidestelleri, hoteldrift og ikke mindst et kunstværk så stort, at det vil kunne ses fra oven, når man lander i Aalborg lufthavn, er i støbeskeen.

Sammenholdt med den rundvisning i byfornyelse jeg var på i sommers, må man sige, man som kulturinteresseret, har meget at se frem til. 
Det eneste der ærger mig lidt, er tankerne om Aalborg Teater skulle rykke til nye lokaler derude. For så meget som jeg elsker nye ideer, er jeg også temmelig ærekær overfor de gamle.

Om tiltaget om Danmarks Historie kun gælder her i byen ved jeg ikke - men måske det er landet over?
Bor du i nærheden og er til lokalhistorie, kan jeg kun anbefale at tjekke deres program - det er gratis det hele, der er masser til børn og kaffen koster 15 bobs. 

Jeg havde hvertfald en svært hyggelig oplevelse, og med en tur forbi boghjørnet er historietimen forlænget lidt endnu.
Den ene bog er allerede læst, men de tre andre kræver en fornyelse snart, da de 14 dage er udløbet. Det hænder jo, man får hænderne fulde. Menmen.. Måske, hvis jeg er heldig, kan det kombineres med endnu et foredrag?
Jeg må lige tjekke hjemmesiden igen, og se om noget fænger og passer ind.
(Det med Sigurd Barret og hånddukker, tror jeg hvertfald liiige jeg springer over - så får jeg også bare den infalske børnetime-sang på hjernen.)

Er du også fan af Danmarks fortællinger på bog og TV? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar