søndag den 24. september 2017

Det der med alder


Nogle gange føles det som om, at voksenlivet insisterer på, at komme snigende - uanset hvordan man ellers forsøger at holde det fra livet, med uansvarlighed, fjoller og andet barnagtigt. 
Jeg har ikke den samme energi længere - der skal ganske enkelt meget mere til, at få mig op af stolen. Jeg var hidsig før i tiden, forstod mig på at fare i flint og den slags - nu er jeg mere som et ubagt franskbrød.
 For ikke at snakke om tømmermænd nu til dags - må ligge i aflåstsideleje i dagvis, når jeg har siddet der med blå tænder og kigget dybt rødvinsflasken. Før kunne jeg marinere mit legme i finsprit og stadig være klar til job dagen efter. 
Det er med 30erne er de nye 20ere er vist mere et spørgsmål om tilgang. Enten kan man begræde, at man ikke længere er i tyverne eller så kan lade som om, at man stadig er - med ekstra grå hår, påtaget entusiasme og mere kaffe end shots. En slags 'fake it till you make it', bare uden nogensinde at opnå sit mål. 

Jeg omgåes heldigvis stadig med en masse mennesker der, ligsom mig, meget heller vil opdages med bukserne nede end med skjorten ned i bukserne. Det er vi simpelthen ikke klar til endnu. 

Lige om lidt skal jeg præstentere mig, som værende 31 år. Troede egentlig jeg var lidt ligeglad, men da jeg (efter et 'par' glas rødvin) insisterede på, at udfrittere hele min stakkels svigerfamilie om det virkelig ikke bare gør lidt ondt, at fylde 31 - må jeg nok indrømme, at det ikke ligefrem er noget jeg ser frem til. 
Selvom de allesammen sagde nej. 

Har heldigvis endnu et par dage eller 5 til at vende mig til tanken, så mon ikke det går.

 - K

4 kommentarer:

  1. Jeg tror det går. Til gengæld har jeg opdaget, at hvor gammel jeg end føler mig i mit korpus (yes, vi taler restitutionstid på tømmermænd, men også bare en smule influenza), så er det som om følelsen af at alle andre er meget mere voksne end mig, aldrig helt fortager sig. At jeg ikke selv helt er voksen endnu. At jeg stadig mangler ti centimeter på det mentale plan før jeg er lige så voksen som alle andre. Og dét synes jeg virkelig er noget underligt noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved heller ikke om jeg bliver voksen på den der ægte måde - men jeg er alligevel blevet mere voksen end jeg troede var muligt. Meget mærkeligt firma.

      - K

      Slet
  2. Hihi hvor er det et kært indlæg :)
    Jeg fyldte 31 i august og må tilstå, at jeg også synes at 31 lyder gammelt! Og det med tømmermændene kender jeg desværre også kun alt for godt til ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør det nemlig - håber jeg når vænne mig til det, før jeg fylder 32🙈

      - K

      Slet