fredag den 5. maj 2017

Hun tog til rivegilde


Nogle gange er det bare som, at jeg ikke rigtig lærer det. Altså, hvor rasende jeg bliver, når jeg tvinger mig selv ud i shoppingsituationer. Jeg bliver bare aldrig sådan en ægte shoppe-dame der valser rundt på tårnhøje stilletter med favnen fuld af poser, mens jeg bilder mig selv ind, at jeg oser lidt af Carrie Bradshaw. 

Jeg gjorde et forsøg i sidste uge, i håb om, at jeg muligvis havde fået en ny personlighed. Jeg trængte ualmindelig meget til nyt tøj, og der er bare et eller andet over at se tingene live engang i mellem. Jeg var ikke imponeret, og det var faktisk ikke det værd. Så her er en lille liste til mig selv, til næste gang at skulle få gode ideer. 

- Du hader fremmede mennesker
- Badetøj lugter forfærdeligt i hele afdelingen
- Folk går langsomt, og stopper konstant op uden varsel
- Du skal stå i kø
- Andre vil muligvis tale til dig
- Er det virkelig et godt tilbud?
- Du panikkøber muligvis en masse ubrugeligt bras
- Klaustrofobi er et must

Håber jeg har lært lidt. I det mindste at Rivegilde ikke ligefrem kan betragtes som, at starte blidt ud. 

 - K

4 kommentarer:

  1. Hvad er et rivegilde? Har googlet og googlet, men det passer slet ikke i denne kontekst, haha!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en form for helvedes uge salling afholder med udsalg💆🏻

      - K

      Slet
  2. Jeg holder mig langt fra Rivegilder, Gulddage, fødselsdage og hvad har vi... jeg magter det ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg så tydeligvis heller ikke😳

      - K

      Slet