søndag den 12. marts 2017

Æggefri limefromage med hindbær

Jeg serverede denne lækre syrlige fromage for A i mandags. Jeg har igennem årene lave mange forskellige slags fromager. Denne strøg dog lige til tops på min egen favoritliste. A var helt enig. Den er overdrevet nem at lave, og kan varieres efter egne preferencer. 


Du skal bruge

200 ml fløde
2 spsk cremefraiche
2 blade husblas
4 lime
En vanillestang
Sød/sukker/whatever
Frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Læg husblas i blød
Pisk fløden til en let skum
Pres lime i en gryde, flæk vanillestang og læg den i limesaften
Lun under let omrøring - når det er varmt slukkes blusset, og de to blade husblas tilsættes. 
Når husblas er opløs fiskes vanillestangen op og massen vendes forsigtigt i flødeskummet. 
Til sidste smages fromagen til med sødemiddel og en 1/2 dl frysetørrede hindbær tilføjes. 

Fromagen stilles på køl et par timer. 

Drys evt. lidt ekstra hindbær på toppen. 

 - K

1 kommentar:

  1. En fromage jeg kan tåle 😀😄😃😆😋💗👍😊

    SvarSlet