fredag den 2. december 2016

Synsudfordret sjuskedorthe


Og her var det så meningen, at der skulle være et billede af alle mine briller. De billige, grimme og altid hasteindkøbte briller. Men kan som altid kun finde et par, så der røg det billede. Det er nemlig mit problem. Enten er de væk eller så er de i stykker, men helt klar mest det første. Og jeg burde gå med briller, men jeg får aldrig rigtigt gjort. For jeg orker det ikke, og derudover er jeg for sjusket. 
Vores rare forældre har gentagende gange tilbudt, at købe mig rigtige briller, som både kan korrigere mine bygningsfejl og mit nærsyn, men jeg er simpelthen ikke voksen nok. Jeg føler mig på ingen måde i stand til, at varetage ansvar for noget så dyrt og skrøbeligt. Desuden får briller mig til, at føle mig handicappet, for jo oftere jeg går med dem, jo mere bliver jeg afhængig af dem. Mine øjne vænne sig lynhurtigt til hjælpen. Kloge hoveder vil nok påstå, at jeg er mere handicappet uden, men sådan er der jo så meget. 
Jeg er fx typen, som er glad for, at Meny huserer ved siden af biografen, så jeg løbe ind og købe billig briller, når jeg endnu engang er kommet afsted uden. Grimme konede briller, som jeg egentlig helst gik en stor buen uden. Hvis jeg altså ikke var så distræt. På den anden side er alle katte vel grå, der i biografsalens mørke. Og så har jeg jo et ekstra par til en regnvejrsdag - hvis jeg da altså kan finde dem. 

 - K

Ingen kommentarer:

Send en kommentar