onsdag den 14. december 2016

Den største gevinst, er nu at kunne dele livets små glæder.

Jeg er tydeligvis inde i en god stime. Jeg mener det. Indenfor 14 dage har jeg vundet hele tré konkurrencer. TRE! 
Altså. Jeg har seriøst ikke vundet noget siden 1996-99, hvor jeg peakede som landskabs-tegner og hev alt fra Lego Belville, slikposer, Hjemme-IS gavekort og fremvisning af kreation i Børnetime hjem på Vinder-CV'et via diverse tegnekonkurrencer.
Men nu (helt uden at gøre andet end at sende et par tastaturklik), har jeg formået at få præmie-regnen til at plaske ned fra en grå vinterhimmel, nok engang.
Og hvad endnu bedre er, er at alle tre gevinster er nogle, jeg kan dele med folk, jeg holder af. Jeg nyder bestemt, at jeg har været heldig at vinde noget - men at kunne forkæle andre på samme tid, er et privilegium.

For det er ikke det at vinde noget i sig selv, der gør mig glad.
Nej, det er den respons jeg får, når beskeden tikker ind på min mobil fra dem, der skal have del i glæderne:



.. Som denne sms, da jeg afslørede at jeg havde deltaget i "Vind et gratis medlemskab til CrossFit CPH" i håb om at kunne videregive det, til sports-gal veninde, og rent faktisk vandt. 


.. Og denne messenger-samtale, som udsprang af den "cafe-frokost pakke", jeg formåede at vinde i Cafeministeriets Advents-kalender.
.. Samt lykønskninger fra hele familien i fælles-tråden, da jeg endnu engang har har heldet med mig, og uden at vide det er tagget med Lillesøster Emma i et opslag, hvor vi vinder biograf-billetter. 

Jeg er sgu en heldig loppe er jeg.
Mon det næste bliver en rejse til Bahamas? Ellers så pyt, jeg er nemlig rigtig rigtig taknemmelig allerede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar