onsdag den 7. december 2016

Budapest fotodagbog, dag 1:

Så er jeg hjemme, efter fire dejlige, smukke, hyggelige og afslappende dage i Ungarn. Hold op en skøn by. Det er pudsigt, at når man ingen forventninger har til et land, for så er der virkelig kun åbne arme at tage imod med. Jeg har oplevet befolkningen som meget meget gæstfri, festlig og høflig. Alle steder er kø-kulturen i højsæde, der tales de fleste steder vældig godt engelsk,  maden er skøn (og portionerne er store), folk smiler til hinanden og der er holdes konstant tilbage for fodgængere og cykelister i alle byens smågader. Rigtig dejligt og uformelt sted at færdes, må jeg sige - julestemningen var bestemt at føle. 
Men nok om det, billeder siger nemlig langt mere end ord, og I får derfor mine dage i billeddagbogs-form, som I før har gjort.



Mit første rejsedøgn forløb således: 

.. At jeg blev hentet af min søde mand ved en 11 tiden, og satte kursen mod lufthavnen. Og som altid skal ferien fejres og fly-nerverne styrkes, og hvad bedre end at snuppe en rødvins-sjus til det formål?
.. Og nårh ja, noget frokost som ikké kommer fra flykabinen.

Efter et par timer i luften, ankommer vi til hotellet til et hurtigt tjek-in, smider taskerne og sætter afsted mod byen. For vi vil se det hele! 

.. Og efter et par pitstops på vejen, ankommer vi omtrent 19.32 til det store Julemarked. Og hold op, hvor var der proppet - både af mennesker og af boder, men helt uden at det på nogen måde virkede trangt eller bøvlet. Alle gav plads til alle, og det var en fryd at gå gennem den store plads. 

.. Og at smage deres glögg. Der må jeg indrømme, at vi halter lidt bagefter i Danmark. Der var både red mulled wine, men også hvid, jordbær og angle som var med vanilje og rom. Og det duftede ligeså godt, som det smagte. 
Men efter de mange timers julekiggeri, gik vi nu i en helt anden grøft. For min kæreste (den tosse), havde nemlig besluttet sig for at invitere mig ud på et af byens berygtede steder: Michelin-restauranten Costes.

Vi ankom kl. 21.30 og fik et glas bobler i hånden, og derefter var det den ene smagseksplosion efter den anden. Helt fortryllende og helt perfekt. 

.. Alt dette vil derfor komme i et indlæg for sig, men kan hvertfald sige vi ikke blev snydt. Og heller ikke på alkohol-kontoen. Så efter 7 retter med tilhørende vin-menu, var vi en kende beduggede, da vi forlod de smukke omgivelser k. 00.40. Det var nemlig først der vi opdagede, hvad klokken var blevet - men sådan går det jo gerne i godt selskab. 

.. Så efter et besøg i den nærmeste døgnkiosk efter snolder, kolde drikkevarer, kom vi rødnæset og småfulde hjem til vores hotel. Med gode intentioner satte vi en film på ipaden, men det blev vist mest til hyggesnak om dagens begivenheder.  Kl. 2.30 blev vi dog enige om, at forsøge os med lidt søvn, så vi var klar til endnu en dag i Budapest's skønne gader. 

14 kommentarer:

  1. Ej hvor hyggeligt, og billederne viser bare stemning!

    http://blogbykathrine.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver også allerede helt rejsesyg bare af at se dem igen (:

      - A

      Slet
  2. Det ser og lyder hyggeligt! :)

    SvarSlet
  3. Lyder som en helt fantastisk dag!

    SvarSlet
  4. Det ser rigtig hyggeligt ud - glæder mig til at høre mere om turen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre Piske :-* Det var en skøn start.

      - A

      Slet
  5. Åh det mad ser alt for lækkert ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har godt nok heller aldrig oplevet noget lignende :-0

      - A

      Slet
  6. Så hyggeligt!
    Fløj i fra Aalborg, i så fald med hvem? :)

    Lise B

    SvarSlet