mandag den 21. november 2016

Shh!


Jeg holder stilledag i dag. Efter en weekend (nok nærmere et par måneder) med konstant selskab/arbejde/whatever, har jeg brug for, at lukke mig inde alene lidt. Mit hjem ligner noget der er løgn, og jeg har tusinde hængepartier. Ved dog ikke lige, hvor langt jeg når med den slags fornuftigheder - for der er kaffe på kanden, ostemadder ad libitum, en bogreol og masser af ´Futurama´-afsnit, som jeg slet ikke har set endnu. Det er også vigtig med sådan en hold-kæft-dag. Jeg glemmer det bare til tider, og så kommer jeg bagud med alt, fordi mit overskud forsvinder. Og ryger overskuddet, flygter overblikket ud samme vej. Hurra for en ond cirkel. 
Nå, men kaffen kalder - tror jeg genlæse Bridget Jones, Det lille hus på prærien, Astrid Lindgren eller Harry Potter der til. Genlæsning er, og bliver, ren lykke i min bog. 

 - K

Ingen kommentarer:

Send en kommentar