søndag den 2. oktober 2016

Lidt om at fylde 30








Jeg skal love for, at jeg fik min 30-års fødselsdag at føle. Den varede faktisk over et døgn - ja, faktisk nærmest 2. Og taget i betragtning af, at jeg slet ikke er et fødselsdagsmenneske, var det noget overvældende. Og rigtig rigtig sjovt.
Normalt fejre jeg ikke rigtig fødselsdag, eller forsøger at springe let og elegant over. Og de 30 stod ikke øverst på min liste. Jeg er en af dem, som kan gå lidt i alderspanik.
Jeg er ikke rigtig alderssvarende, når det kommer til det der med planlægning, så jeg startede fejring ud hos vores forældre på tom mave. Heldigvis havde jeg taget masse af slik med, og der var sørget for kaffe ad libitum. Hos dem blev jeg beriget med de fineste gaver - også fra vores yngste søster. Efter et par timer i familiens skød, var det tid til at vende retur til Aalborg. Jeg skulle nemlig ud og spise sushi - endnu engang med drikkevare ad libitum. Selvom running sushi ikke lige frem skriger elegance, findes der næsten ikke noget hyggeligere. Mad på bånd - længe leve dovenskab. Da måltidet var spist, og vinen var drukket vendte jeg snuden mod næste punkt på listen. Flere gaver og gin/tonics i dejligt selskab. Det blev en lækker aften, hvor jeg drak mig lidt mod til, så det ikke gjorde så ondt da klokken slog 24.00. - men sådan en dag, men gin, overraskelser og ingen morgenmad kan godt mærkes, så jeg måtte give semi-tidligt op, og finde mig en seng.
Næste morgen, på min ægte 30-års fødselsdag, vågnede jeg tidligt op. Tømmermændsramt og stjerneglad. Tænkte, at det måtte være aldersbetinget, med sådan en tidlig opvågning, men det er ikke sket siden.
Det blev en fødselsdag lige efter mit hoved - en dag, hvor man aldrig står op. Eller det vil sige, kun når for at spise frokost stjerneskud, hente blandselvslik og for at sætte en ny film på. 
Jeg følte mig meget heldig og ganske forkælet, da jeg efter 2 døgn med mit gaverov på skulderen, slæbte igennem de regnfyldte gader. Så gik jeg der og tænkte, at det var godt, at jeg ikke nåede at gå helt i panik. For det gjorde faktisk ikke decideret ondt, at fylde 30.

 - K







Ingen kommentarer:

Send en kommentar