torsdag den 1. september 2016

Asos - had/kærlighed forhold no. 1






  


Hvorfor skal det være så besværligt at købe tøj, indenfor sæson? Altså, netop som jeg falder over noget nær 1000 fine sommerlette kjoler, banker september på. Hvor var de liiige henne, da der var sommer udsalg? 
Ok, måske er det fordi, jeg kom til at trykke mig ind på asos. Rookie mistake! 
Der virker alt jo ualmindelig pænt, sidder lige som det skal på billederne, og ikke slasker på bøjler, hvor det er nemt at overse. Og asos gør desuden også, at jeg altid overvejer at udleve drømmen om, at få tøj ind af brevsprækken helt uden det der prøverums-kø-helved-sved-som-en-gris-ræs, man skal igennem i butikkerne. 
Men omvendt, så ved jeg også, at jeg bliver røvtræt af at modtage noget, jeg ikke er tilpas i, netop fordi jeg ikke har prøvet det. Og tit, er der noget med et snit "der er liiige mig", der ryger retur, efter en tur i prøverummet. Hvorimod det tøj, jeg tvivler på, sidder lige i øjet og ryger med til kassen. Dilemma!
Så jeg dropper altid internetshopning. For ved jo med mig selv, at jeg aldrig får det returneret, hvis det er. Gid jeg ikke, var så mageligt anlagt, hvad tøjkøb angår. 

Måske fordi, jeg ikke ligefrem er modeinteresseret. Hvor er mit tøsegen monstro henne? Er jo heller ikke til hverken dyr makeup, neglegrej eller har vasket hår i andet end Fakta's x-tra shampoo i årevis. Men tøj, vil jeg jo altså gerne have i ordentlig kvalitet - og gerne feminit, småråt og pænt, tak.
 Hvorfor kan man bare ikke telepatere en ønsket stil, print, størrelse og så bare mobilpay'e en personlig stylist for post-danmark, der ordner det og sender lortet til døren? 

Nå, men pyt. Jeg skál jo alligevel heller ikke have en sommerkjole nu. Men så alligevel, jeg skál jo på kæresteweekend i november. Og dér skal jeg jo rent faktisk have en kjole, skal jeg ikke? Tror I ikke min husbond bliver glad, hvis jeg nu har købt en ny? Altså, det er jo kun for hans skyld, hvis det er. Og nu hár han jo inviteret mig.
Hm.. Må nok lige tjekke butikkerne en ekstra gang, når jeg kommer ind til byen næste gang.

7 kommentarer:

  1. Undskyld, jeg sådan kommer på tværs her, men hold nu op hvor jeg elsker netshopping! Måske fordi jeg rent faktisk får slæbt mig afsted for at returnere de varer som alligevel ikke var mig, men det sparer mig overordnet set for mange svedige og overflødige ture i prøvekabinerne! Håber du finder den fine kjole - udelukkende for HANS skyld!!...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det eeeer også smart... Hvis man tør :-0
      Og tak, må nok hellere forsøge! 😇

      - A

      Slet
  2. Anne !! Du ville jo se intet mindre end fantastisk ud i den sidste kjole på jeres kæreste weekend - OG Asos har nu gratis returnering i Dk - så det er bare at smide det i en pose med returadressen på, hvis det ikke passer - Netshopping sæt i gang :D Jeg har nummer 2 som kimono - printet er virkelig fint! Klem og glæder mig til en opfølgning på om du har shoppet! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er skrupskør og skrupsød Mille 😂😄 :-* Tror ikke jeg tør, men det er faktisk også lin favorit. Så fin! :D

      - A

      Slet
  3. Den sidste er vildt sød, og jo du skal d havde en kjole.
    må indrømme jeg heler aldrig har vovet internet tøj køb... minus en ting som jeg kendte min str. på og havde prøvet i virkeligheden.
    men en personlig shopper kunne være en fed oplevelse, uden prøverums kø, for prøverum er stressende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtigt - tøj og mærker man kender er meget nemmere at have med at gøre :D

      - A

      Slet
    2. så det jo bare at lærer Asos str og form at kende ;)

      Slet