fredag den 8. januar 2016

Hvor lang tid tager det at lede? Pas!


Imorgen skal jeg til Tyskland. Skidehyggeligt, planlagt for længe siden og vi glæææder os til roadtrip.
Vi skal huske snolder, at lave playliste og huskesedlen med grænsevare.
Og pas. Ingen problem. Det har jeg. Det brugte jeg nemlig som ID, da jeg hentede en gave for min far, på posthuset i november. Aaall fine.

Så det var jo bare lige at finde det frem i dag, ikke? Så vi bare skulle hygge og glæde os. Bare lægge det frem på køkkenbordet, lige til at vippe i tasken i morgen. Fra det sædvanlige sted, ved du nok. Hvor det altid er.

Nå ikke?
Fårk! Med argh på. 
Efter MANGE timer, kan jeg fortælle at det altså ikké lå: 

.. I skuffen, hvor det altid er. Var nu kun gammelt pas, under servietterne og ved siden af p-pillelageret. 

.. I nogle af de andre skuffer i køknet. Eller skabene. 

.. I de 6 metalkasser med lige dele rod, ansættelsespapirer, bøger fra ergoterapeutskolen, sedler fra gymnasiedagene med perverterede dyr, limstifter, min folkeskolevenindes fysiknoter fra 9. (?), tegnegrej og et gemt og glemt førstehjælpskursusdiplom.

.. I det kæmpe skab i gangen med bla. gavepapir, bøger, go-cards, støvsuger, pantflasker og jeg-går-ned-genbrug-med-imorgen-skrammelposer.. som ooogså blev tømt. 

.. I nogle som helst jakker, tasker eller plastposer, der kunne være brugt til førnævnte Posthustur.

.. I tøjkommoden, på fald-ud-af-lommen måden.

.. I nogle af købmandsdiskmøblet i stuen. Trods hele 17 skuffer at kiiiigge i. Næhnej. Heller ikke nede i de 5 stk med dvder, som blev taget op.

.. Bag sengen.

.. I rejsekuffert 1 og 2 under sengen.

.. I køleskabet.. Eller fryseren (desperat efterhånden).

..
MEN...
.. 



Bag komfuret! Det siger jeg jer, det er et perfekt sted, at opbevare sådanne sager kan I tro. Støvede bliver de; men i sikkerhed, det er de!

#JegErIdiot
#MenSkalDaAfstedIMorgen
#SendEnVærge

Ingen kommentarer:

Send en kommentar