Om tid

Det er utroligt, hvor relativt tid er - eller i hvertfald føles. 

Jeg synes faktisk, at vi var oppe i nogenlunde fornuftig tid igår. Vi havde en time til morgenkaffe og bad - men jeg er ualmindelig langsom, når jeg lige er vågnet. Uanset hvad klokken er. 

Så en time føltes som tyve minutter - oh før jeg vidste af det var vi forsent på vej ud af døren. 

Bilturen sneglede sig afsted. Måske fordi jeg sad og stirrede på klokken - ved mine forældre hader forsinkelser, og jeg var spændt på, om vi nåede at indhente tabt tid. Jeg er frygtelig til at komme for sent, men jeg øver mig. 

Det lykkes faktisk, at komme til tiden (-5 minutter, men ellers).

De næste 2 timer fløj afsted. Vi nåede at spise minijulefrokost, beundre LEGO-opstillinger, pynte juletræ og slutte af med kaffe & risalamande, men da jeg spændte selen føltes det som om, at det kun var 5 minutter siden jeg sad i bilen sidst. 

Næste punkt på listen var en 8 timers aftensvagt - der var jeg træt, og at sige at tiden gik langsomt ville nok være en underdrivelse. Jeg plejer faktisk ikke, at synes at tiden er lang på job - hvert fald ikke når der er noget at lave. Og det er nærmest altid.

Nu er næsten hele min fridag gået - jeg har nået det hele. Næsten i hvertfald. Både middagslur, gaveindkøb, solo-hygge og at hente det halstørklæde, som jeg havde glemt i min forvirring igår. 

Nu vil jeg gå på jagt efter en julefilm, lave kaffe og pakke pakker ind, mens tiden forhåbentlig ikke flyver alt for hurtigt.