onsdag den 2. december 2015

Hul på julens første tradition.





Her lidt glimt fra adventsmiddagen, jeg var vært for i søndags. 
I vores familie, går det nemlig på tur mellem vores forældre og lillesøster, Kit og så mig. Og i år, stod jeg for seancen, og det var ligeså hyggeligt, som det altid er. Det går i al sin enkelthed ud på, at Nissemor deler kalenderpakker ud til sine nissebørn, og at vi i fællesskab tester om den traditionelle julemenu stadig er værdig, at sætte på bordet d. 24. Heldigvis, var der bred enighed om, at farfars sponsorede flæskesteg var lige i skabet, og at kirsebærsauce stadig hitter.
Men udover den bugnenede pakkekalender, vankede der også værtindegaver - både den fineste marmor secondhand-skrin fra Kit, samt en æske Lego og en Louise Langaard stage fra De Gamle. 
Sagen er nemlig den, at jeg for nylig smadrede min egen og da de var udgåede, var det ekstra meget en skam. Til mit held, synes mor og far også at det var synd, og donerede derfor en fra deres samling. Er det ikke bare fornemt? Så må jeg styre mine klodsede tendenser fremadrettet, for dette er vist sidste chance. Men det er aldrig værst, at få sådan en; forkælet er hvad jeg er.

Ja, generelt var det en ualmindelig skøn og hyggelig aften - og da stormen holdt pause ved en 22.15 tiden og gæsterne tog på retur, var jeg hvertfald kommet i den dejligste julestemning.

10 kommentarer:

  1. Det lyder så hyggeligt :)

    SvarSlet
  2. Vil det sige, at I spiser julemiddag første søndag i advent og så gentager juleaften?! Sikken god måde at få dobbelt op på risalamande :-)

    SvarSlet
  3. Årh hvor fantastisk med fuld julemiddag - 2 gange! :) Og tak for reminderen på agurkesalat og chips til stegen - det havde jeg da katastrofalt nok glemt på min ellers lange huskeliste (det er nemlig os, der holder jul for hele banden i år ;))

    SvarSlet
    Svar
    1. Katastrofe - godt den blev undviget :D

      - Anne

      Slet
  4. Dit heldige asen!Det er aldrig sjovt at komme til at ødelægge nogle ting man har kært, men hvis det oveni købet er ting som er udgået af produktion er det næsten endnu værre. Heldigt dine forældre ville donere :) OG sikke en hyggelig juletradition :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - jeg er sgu en heldig loppe :D

      - Anne

      Slet
  5. Det lyder bare så hyggeligt med alle de traditioner og hyggerier, I har i familien :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét er det også - er fan af hver og en :D

      - Anne

      Slet