fredag den 27. februar 2015

Med hilsner fra Vimmerby, Lønneberg, Junibakken, Furusund og VillavillaKulla..





.. og med Jens Andersen som vært. 
I onsdags inviterede jeg vores søde Mor med til fordrag om vores alle sammens Astrid. 
Vi eeeeeeeeeelsker nemlig alle Astrid Lindgren i vores familie, og mors gamle Bulderby-eksemplarer er noget af det kæreste i min bogsamling. Selv DVD hylden prydes, og min samling er ikke fuldendt endnu - tænk sig, at jeg mangler noget så essientielt som Brdr. Løvehjertet. 
Så da denne mulighed bød sig, måtte jeg afsted - og mor der har biografien på årets ønskeliste, ville heldigvis gerne med. 

Og jeg vil sige: Er du Astrid Lindgren-fan, kan jeg kun anbefale at tage ind og hører Jens Andersens foredrag - der er hvertfald ingen tvivl om, at jeg skal læse biografien fra hans hånd.

Han var på alle måder dybt passioneret for Astrids historie og vedvarende identitetskrise, som han har analyseret gennem intet mindre end 600 nyfunde breve. På en smagfuld manér, vel at mærke. For Astrid har trods mange glæder i sit liv, også levet en tilværelse, som bar præg af ensomhed, mange strabadser, savnet til sin søn og ulykkelig kærlighed. 
Det lyder voldsomt, og det er det i nogen grad også . og netop derfor er det altså facinerende, at der er kommet så mange skønne, sorgløse historier ud af det menneske. Jeg kan kun anbefale foredraget i hvertfald - Jens har den skønneste fortællerstemme, spændendene anekdoter og et let humoristisk touch hele vejen igennem.
Og så får man lov at lægge ud med at øve sit svenske med højskolesang - utroligt, folk ikke flygtede fra huse, for jeg gav sgu mit besyv med. Ret sød og hyggelig detalje!

Bedst var dog budskabet for aftenen, nemlig at man aldrig bliver for gammel til, at bruge sin fantasi. 

Og det er der ikke fare for, at mor og jeg glemmer. Vi er nemlig sikre på, at de bolcher jeg medbragte, havde netop samme effekt som Pipp's fittelihut-piller. Og gudske tak og lov for det!


4 kommentarer:

  1. Jeg havde heller ikke Brdr. Løvehjerte, så min søde veninde gav Frømanden den i fødselsdagsgave. Essentielt! Så den dog altid på film til jul, og har også set den i teatret. Fru Lindgren går aldrig af mode <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Sandt - hun er tidløs, vi havde den også som børn både på film og bog, mangler nu selv dvden - men den er nu også lidt uhyggelig!

      - Anne

      Slet
  2. Hyggeligt :-) Og pas nu godt på de gamle bøger, så den store svenske uh-vi-må-ikke-støde-nogen-censor ikke får fat i dem og klipper alle negerkonger m.fl. ud ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja, må sætte dem bag lås og slå!

      - Anne

      Slet