torsdag den 4. december 2014

En dejlig julestart.






Her lidt glimt fra den før-omtalt, faste Jule-Pjækkedag. 
Det var som altid et kæmpe hit - jeg mener, kan man andet end at glæde sig? 

Vi startede ud med frokost på den nyåbnede Café Gaudi, hvor vi udover at spise lækker mad, tøsesladrede og planlagde dagens indkøbsrute gennem byens butikker. Efter maden gik vi i krig med shoppingen, hvor der blev fundet lidt gaver - og også lidt sager til os selv(det er og forbliver uundgåeligt, jeg kán altså ikke komme tomhændet ud af Tiger). Helt og aldeles obligatorisk blev der gjort pit-stop ved chokolade-spydsboden i Algade - og det dejlige milde vejr indbød til en to-go kaffe og en bænkepause. Her fik vi selskab af en gademusikant, som rent faktisk ikké var talentløs - hvor heldig kan man være? 
Efter eftermiddagskaffen, fortsatte anden halvleg af butikskiggeriet, inden vi vendte næsen hjem - glade, mætte og belæsset med både poser og julestemning. Herligt! 

Vi snupper helt sikkert endnu en december-pjækketur, igen næste år.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en god tradition det der med en jule-pjækkedag. Tror jeg skal teste det :)

    SvarSlet
  2. Jeg tror også lige, at det er noget, jeg skal tage med mig, når jeg får min egen lille familie. Lyder så hyggeligt. :)

    SvarSlet