tirsdag den 11. november 2014

Mortens Aften.. Åbenbart.






Kender I det, når man bliver total forvirret over, traditionafholdelse når det ikke er noget, man selv fejre?

I London løb vi ind i fyrværkeri og festligheder, uden at vide hvorfor, og igår formåede mig og mindstebarnet også at undre os over den uhyr tomme café, da vi mødtes til kakaodate. For hvor fa'n var folk? De var åbenbart hjemme, og fejre Mortens Aften, fandt man ud af -gudskelov for instagram, så er man jo fri for at være uinformeret for længe af gangen.
Vi blev dog ikke snydt, tværtimod havde vi en dejlig aften hjemme de gamle, da cafeturen var ovre. Og da Babysniffen begravede sig i gym-aflevering og "de voksne" gik måneskinstur, svingede jeg forbi vores moster og onkel. Måtte altså lige besøge de killinger, som de andre havde været ovre at klappe til fødselsdag i weekenden, hvor jeg havde søndagsvagt. Og selvom de kløede noget i næsen, var de altså noget så søde at se på. 
Resten af aftenen gik med børnefilm og snakkeri under dynerne - ingen andesteg krævet, for en dejlig Mortens Aften. 

4 kommentarer:

  1. Åhhhh sikke nogle lækre små killinger! Vil ha!
    Åh ja, Mortens Aften. Det havde jeg også glemt alt om :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, også jeg. Og du må ligge billet ind så ;) Jeg er ikke den store dyrefan som sådan, men de gamle og babysniffen var klar til øjeblikkelig adoption ;)

      - Anne

      Slet
  2. Vi har aldrig fejret mortensaften i min familie. Men efter at vi er flyttet hjemmefra allesammen, er mine forældre begyndt at spise and den dag - hvad sker der for det?? Jeg elsker and, men har først "fået lov"/mulighed for at smage det som voksen. Strengt! ;)
    Vi fik and, men kun fordi vi bor tæt på et lækkert takeawaysted, der laver hjemmelavet mad hver dag, og de havde and på menuen, så det skulle vi da ha' ;)

    Søde søde killinger!! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, tsk, det var da noget flabet noget, vi har heller aldrig fejret det derhjemme - du må nedlægge veto så, og afholde det selv hvert år fra nu af så :D

      - Anne

      Slet