tirsdag den 19. august 2014

En stille bøn.


Kære Vejrguder.

Går det godt? Længe siden sidst!
Jeg skriver blandt andet for at sige tak for en skøn juni og juli måned. Nøj, I har forkælet os! Altså, jeg formåede at få tan i år. Ikke engang en krebserød en af slagsen, men en reel, vedvarende solkysset glød - mange tak for det!

Men nu til den mere alvorlige del af min henvendelse. For har liiige en lille reminder til Jer. Sommeren er altså ikke slut, venner! Det ér stadig er august måned, havde I glemt det?
Altså, jeg er ikke helt urimelig; jeg veeeed godt de stakkels, tørstige planter skal have noget vand. Men næppe i en grad, at mine Aalborggensiske cykelstier, skal decideret svømme i vand?

Anyways, jeg tænker om vi ikke kan slå en handel af: I hverdagene her i ugen, har jeg masser af planer - både job og hyggedates - men de kræver ikke som sådan sol. Men i weekenden, ikke? Der skal jeg i sommerhus. På pensionistmåden. Hvor der skal fiskes. Grilles. Drikkes kaffe på terassen i stearinlysets skær. Og besøges dyreparker. Og der, der vil jeg altså gerne bestille solskin. Til Ebletoft. I massevis. 

Håber I vil imødekomme min forespørgsel.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh. Anne

12 kommentarer:

  1. Jeg er med i den bøn !!
    Vi skal holde udendørs fødselsdag på søndag - 16 børn. Så fingre og tæer krydses også her
    Kh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan! Jeg krydser på dine vegne også :D

      - Anne

      Slet
  2. Man kan sgu heller ikke være i sommerhus på pensionistmåden uden solskin. Det går ikke - så er man nødt til også at pakke striktøjet, yatzy spillet og ekstra tæpper. Ain't working!

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop - det burde være en menneskeret!

      - Anne

      Slet
  3. Ja tak - også her, vi skal til fødselsdag hvor det bliver lidt trangt indenfor med alle de mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må købe et sæt paraplyer så, hvis bønnen ikke går igennem B-)

      - Anne

      Slet
  4. Hov - jeg tror måske min kommentar forsvandt. (Måske fordi jeg lige skulle logge ind, fordi jeg teknisk set er på arbejde.) Men sommerhus lyder nice! Ved Ebeltoft - skal I i Ree Park eller Skandinavisk Dyrepark? Jeg har kun været i sidstnævnte, men den er helt fantastisk. Sjældent har jeg set så glade dyr i en indhegning. I weekenden skal jeg bare arbejde, så send endelig regnen til København - så prøver jeg at sende solen den anden vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er Ree Park vi skal i, der giver Aalborg Zoo kortet fri adgang til :D Skandinavisk har jeg besøgt en gang på lejrtur i noget ala 2000, så det er liiige et par år siden. Men husker det også, som værende dejligt.
      Og hvor er du sød, jeg bytte gerne vejrudsigt!

      - Anne

      Slet
  5. Ah. Ja tak. Jeg skal til udendørs sommerfest på fredag. *Sommer*fest blev der sagt, ahem. Så det ville nok være rart med lidt sommervejr også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tak - vi laver underskrift indsamling Rikke :D

      - Anne

      Slet
  6. Håber virkelig, din bøn hjælper. Men kunne godt tænke mig den udvidet til at gælde hele Danmark. Eventuelt bare Jylland. Eller i hvert fald Midtjylland :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hell yeah. Vi vil bare generelt gerne have skruet op for varmen ja - hele landet over :D

      - Anne

      Slet