torsdag den 29. maj 2014

3, 5 år senere.





Igår fejrede jeg at der var gået løn tidligt ind, og at min venindes første omgang af suppleringsfag til kandidatstarten, var overstået. Det blev gjort i det dejligste solskin med kaffe og en masse snak, inden vinden tog til, og vi rykkede ind i de bløde sæder.
Snakken gik især på skole, hun skal til at starte kandidat og tænk sig, jeg er snart færdig med min Bachelor. Fredag i næste uge, skal den afleveres; sidste vejledermøde er i morgen. Men der er ganske ro på - idag møder vi ind kl. 10, da vi er forud for vores tidsplan, så der er ingen klager herfra.

.. Ja, altså, bortset fra den der titel: "Anne, 23 år, færdiguddannet ergoterapeut (liige om snart, med lidt held hvertfald)". 
Dén er liiige lyder en tand for voksen til min smag. Og kæft, det gik pludselig stærkt! Jeg mener: 3,5 år - var det bare det?
Det er utroligt, som tiden er gået, synes jeg, når der er så tæt på at være ovre. 

Husker stadig, da jeg måtte møde op på min nye arbejdsplads på 1. dag, og sige, at de havde ringet dagen før fra UCN, og at jeg havde fået plads på Ergo-uddannelsen. Var startet på 2. sabbatår, og troede jeg skulle arbejde lidt mere. For jeg havde søgt sent ind, så der var booket op, men vips - så droppede der en elev ud på uddannelsen. Var sikker på, at det var alal' for uhøfligt, havde trods alt fået jobbet, ud af 400 ansøgere. Men min mor peptalkede mig hele vejen derud i telefonen; "Det er jo din fremtid", som hun så klogt, huskede mig på.
Men ja. Iiikke ligefrem ideelt at stå der i den flag-op-pyntede børnehave, jeg havde fået medhjælperjob i og sige op, sådan bare. Men de tog det ualmindelig pænt, ønskede held og lykke, og så var det det. Næste dag stod jeg på skolen, med den trofaste bærbarer, et forvirret blik og min madpakke, 1 måned senere end alle andre på holdet. Og det var jo klart det bedste.

  Men stadigvæk. Færdiguddannet, siger du? Allerede? Med lidt held, er det fra slut-juni af, sgu en realitet. 

10 kommentarer:

  1. Det er SÅ vildt som tiden bare synes at flyve nogle gange!
    Og held og lykke med BAen og naturligvis de fremtidige vokseneventyr ;)

    SvarSlet
  2. Det er da fedt! Meeeen kan godt se det skræmmende aspekt i det. Jeg er færdig (hvis alt går vel) lige på den anden side af nytår, og jeg er sgu også lidt nervøs, selvom jeg så står der som 27-årig. Jeg er SÅ klar til at være færdig med at læse, men er jeg klar til at være voksen på fuldtid? Hmm… Bliver man nogensinde rigtig klar?

    SvarSlet
  3. Det gr bare så stærkt. Hvor skal man bare øve sig i at stoppe op og nyde det hele lidt. Jeg skal i hvert fald... Tillykke med at du snart er færdig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god reminder, tiden går nemlig stærkt - og mange tak!

      - Anne

      Slet
  4. Held og lykke med Bacheloren! det ser forresten sindsygt lækkert ud, maden på sidste billede :)

    www.simonie.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det var ganske pragtfuldt :D

      - Anne

      Slet
  5. Puha jeg synes også min studietid på pædagoguddannelsen er gået skide stærkt!
    Men tillykke med at du snart er færdig - det er bare så sejt :-) Især når du var ved ikke at starte på grund
    af job.. Så skal man ud og "lege" voksen ;-)

    - Smil fra Pigepaatvaers

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, puha, men jeg hopper vist ikke lige på et 37timers som det første B-) Jeg skal liiige trappe ud af studie-livet. Godt jeg har et dejligt vikarjob.

      - Anne

      Slet
  6. Held og Lykke med det hele. Nogle mennesker bliver bare aldrig rigtig voksne;-) Jeg er en del ældre end dig, med fast arbejde og to børn, men min mand kommer stadig med frække kommentarer a la "skat, du er jo ikke teenager mere, så måske du ikke behøves at snige dig ned i køkkenet og stjæle af nutellaen" eller "tror du ikke den teenage-serie/film er rettet mod en lidt anden målgruppe end dig"?;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha. Jeg ser stadig Disneyfilm og amerikanske teen-movies, det er vist heller ikke lige målgruppen B-) Så ja, helt voksen er jeg vist langt fra endnu.
      Og tak skal du have!

      - Anne

      Slet