fredag den 28. marts 2014

Bjørnejagten er indstillet.



Kan I huske, jeg for nylig handlede den første platte ind, til min kommende plattevæg? 

Jeg kan fortælle, at allerede nu er nummer to til samlingen, netop ankommet med post. Ikke fordi jeg har bestilt den nej. Det er nemlig en gave.
Søde Cindi fra Cherries&Sunflowers har nemlig et sæt bedsteforældre med skabet fuld af platter, som ingen (tænk sig!) var interesserede i at få fingre i. 
Så da Cindi læste, at jeg var ude efter Isbjørnefamilien  fra '74, tilbød hun straks at sende den til mig - helt uden beregning. Er det ikke bare, det fineste? Synes det er så betænksomt og sødt af hende!
Betalingen kunne man ikke bestikke hende og bedsterne med, så symbolsk tak og taknemmelighed er hvad, jeg kan give tilbage.

Og i øvrigt, så hvis du ikke allerede kender Cindi's blog, så tag lige at kig forbi - den er rigtig hyggelig og ofte fyldt med lækre madbilleder, småsnak og hverdagsfornøjelser.

8 kommentarer:

  1. Skønt med den slags mennesker, der bare giver for glædens skyld :) Tillykke med den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var virkelig ualmindeligt sødt - tak.

      - Anne

      Slet
  2. Hvor er det bare en sød tanke <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man sige, det var virkelig fornemt!

      - Anne

      Slet
  3. Ej Anne, din bandit! Det var altså ikke med skumle bagtanker, at jeg sendte dig Bjørnemor. Brevduen må da være blevet overanstrengt på turen! Mange tusind tak, det havde du absolut ikke behøvet. http://cherriesandsunflowers.blogspot.dk/2014/03/an-unexpected-gift.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Bagtanker, er jeg helt sikker på du ingen havde, men jeg havde gladeligt smidt en skilling for platten, og med en afsenderadresse på æsken, var det fristende, at sende en lille tanke tilbage ;-) Og selv tak!

      - Anne

      Slet
  4. virkeligt fint. Vil også have platter. Også bare til at spise lagkage af. Suk. I er SÅ gode til det porcelæn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lagkage! Og juleplatter til risalamande! :D Det er så fint.
      Og jo tak, vi er jo en kende sindssyge på det punkt (;

      - Anne

      Slet