søndag den 24. november 2013

Det' sørme, det' sandt..

Sidste års smukke juletræ, hjemme hos de gamle. 

Så er der sgu kun én måned til juleaften!

Og 1. december, ja, den er jo lige rundt om hjørnet. Blogland emmer af julestemning allerede, og jeg har også selv sat tænderne i den første risalamandel, købt de første julegaver, set hele Krummernes Jul og hørt youtube-juleplaylisten en gang eller 10. Og da mig og Kit var hjemme ved de gamle i tirsdags, fik vi tilmed et smugkig på vores kurv med kalenderpakker - de bugnende af flot-indpakkede overraskelser i massevis, som altid.

For ja. Vi tyvstarter altid på fornøjelserne i vores familie, så weekenden kommer til at stå i Julens tegn. Og udover vi skal adventshygge med flæskesteg og det hele, så skal vi også fejre den årlige "Jule-hyggedag". 
Hvert år, siden vi var små, har vi nemlig fået lov at få en fridag, i starten af december. Og så har vi tre søstre og mor taget ind til byen for at hygge, spise på café, juleshoppe og købe årets glaskugle. I år er ikke spor anderledes, selvom vi er blevet nogle store unger, så på fredag går det løs igen. Jeg glæder mig allerede. 

Meeen der er lige en skole-uge der skal overståes først, og der venter gruppearbejde, ergoterapeutisk teori og fremlæggelser. Suk. Gid man kunne spole!


Glædelig 1-måned-til-juleaftens-dag til dig!

4 kommentarer:

  1. Ej hvor lyder det altså også bare alt for hyggeligt, med sådan en juledag!
    Jeg er også så småt begyndt, at lytte til julemusik - men forsøger virkelig at vente til den 1 december - for jeg går heeelt amok med julepynten. Ih hvor jeg glæder mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også virkelig en af mine favorittraditioner! :D
      Julemusik er også bare noget af det hyggeligste, jeg kan ikke vente til december, så er der jo kun sølle 24 dage at gøre det i (;

      - Anne

      Slet
  2. Årh! Ren julehygge! Jeg vil også!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Julehygge er og forbliver det bedste :D Du må straks igang!

      - Anne

      Slet